Vandt OL efter giga-drama: Her skaber de ny ballade

De russiske ishockey-herrer sang den russiske nationalmelodi efter deres guldmedaljer. Det strider mod IOC's regler for neutralitet

Her bryder Ruslands ishockeyherrer reglerne. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Her bryder Ruslands ishockeyherrer reglerne. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Kig godt på billedet ovenfor.

Glade russere med olympiske guldmedaljer om halsen, mens de af deres lungers fulde kraft skråler hjemlandets nationalmelodi ud i ishockey-hallen, hvor de øjeblikke tidligere har sikret sig den fornemste medaljekarat efter et vanvittigt overtidsdrama mod Tyskland, der blev besejret 4-3.

I sig selv ikke noget opsigtsvækkende i at de synger national-sangen. Problemet er bare, at det måtte de russiske ishockeyherrer slet ikke.

Rusland som nation er udelukket fra de olympiske vinterlege i Pyeongchang, efter afsløringer om omfattende og statsligt støttet systematisk dopingbrug af russiske atleter så dagens lys.

De få deltagende russere måtte under OL kun deltage under IOCs neutrale flag og gik alle under betegnelsen OAR (Olympic Athlete of Russia), så deres sejre ikke skulle forbindes med Rusland.

Foto: John Locher/AP
Foto: John Locher/AP
 

Men efter finalen kunne de glade ishockey-herrer ikke lade være at bryde etiketten og brøle landets nationalmelodi, selvom IOC inden legene havde understreget over for de 160 atleter, der kunne bevise deres doping-uskyld, at det var forbudt..

- Jeg tror, at vi fra begyndelsen havde en brændende lyst til at synge, og som vi stillede os op, aftalte vi, at vi ville synge nationalmelodien, så det gjorde vi, sagde Bogdan Kiselevich efter medaljeceremonien.

- Vi må ikke deltage under vores flag, så vi måtte gøre et eller andet. Vi sang, fordi vi er russere, og når du vinder, så lyder nationalmelodien. Det sidder i vores hjerte og sjæl, forklarede han og blev spurgt til, om han ikke var bange for, at holdet ville blive mødt med repressalier for deres forbudte nationalsang.

- Vi har ytringsfrihed, lød det.

De 160 deltagende russere vandt til sammen 17 medaljer ved OL. 2 guld, 6 sølv, 9 bronze.

Se også: Gigantisk OL-drama fra morgenstunden: Vandt guld i overtiden

Se også: Helt uden konkurrence: Her er OL's dummeste atlet

59 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere