Overraskede sine gæster: Lavede ormen i brudekjolen

Josefine Høgh rundede en vild uge med bryllup af med at træde ind i danskernes bevidsthed som en charmerende vært for DR's Sport 2019

Mette Frederiksen var også til stede ved showet, hvor hun fortalte om de sportslige højdepunkter. Video: Claus Bonnerup

HERNING (Ekstra Bladet): Josefine Høgh trådte for alvor ind i danskernes bevidsthed, da den charmerende, smilende sportsvært sammen med medvært Tina Müller styrede sportens store livehyldest af året i Sport 2019, der blev sendt direkte på Danmarks Radio lørdag aften.

Iklædt en iøjnefaldende lyserød kjole var Josefine Høgh for anden lørdag i træk klædt på til stor fest. Sidste lørdag blev hun gift med tv-værten Lasse Sjørslev i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde.

Josefine Høgh (th) strålede som vært på Sport 2019 i sin lyserøde kjole. Foto: Claus Bonnerup
Josefine Høgh (th) strålede som vært på Sport 2019 i sin lyserøde kjole. Foto: Claus Bonnerup

Og til bryllupsfesten på Lundsgaard Gods gav den 30-årige brud den fuld gas på dansegulvet. Hun udløste stor jubel blandt gæsterne, da hun lod brudekjole være brudekjole og kastede sig ned og ormede sig hen over gulvet på en facon, som bør gøre hende til en fremtidig drømmedeltager i 'Vild med Dans.'

- Jeg ved ikke, om jeg er den første brud, der kan bryste sig af det... men der opstår sådan et specielt øjeblik under brullypsfesten, hvor alle står og danser i rundkreds til 'Reseppten,' min far danser rundt med os. Simon Degn, Christian Degns (tidligere vært på Hammerslag, red.) bror, kommer ind med sin saxofon...

Det var Josefine Høghs første store liveshow lørdag aften. Foto: Kristian Brasen/DR
Det var Josefine Høghs første store liveshow lørdag aften. Foto: Kristian Brasen/DR

- Der er bare øjeblikke, som man skal gribe, og jeg har altid lavet en solid orm, og jeg har også lavet den til andre bryllupper, men aldrig havde jeg troet, at jeg skulle lave den i min egen brudekjole, men jeg tænkte bare 'ved du hva!'

- Og den var rigtig god, har jeg hørt. Lasse sagde, at det var den bedste, som han nogensinde havde set. Det var rigtig vigtig for mig, ler Josefine Høgh da hun af Ekstra Bladet bliver bedt om at forklare lidt mere om sine udskejelser i den hvide kjole på dansegulvet.

Josefine Høgh blev gift den sidste lørdag i 2019 med Lasse Sjørslev. Foto: Tariq Mikkel Khan
Josefine Høgh blev gift den sidste lørdag i 2019 med Lasse Sjørslev. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Det var en eventyrlig dag. Vi kunne ikke have ønsket det bedre. Den følelse rider vi stadig på, siger hun og bedyrer, at det i hast planlagte bryllup ikke belastede familieidyllen.

- Jeg har aldrig haft de store drømme om mit bryllup. Mange af mine veninder har bemærket over for mig, at de slet ikke har kunne mærke på mig, at vi på to en halv måned har planlagt et bryllup. Jeg synes, vi har været gode til at tage nogle dage. hvor vi arbejdede med det.

- Det har været en sjov proces. Nu prøver vi så på at forlænge det hele ved at skyde bryllupsrejsen, forklarede Josefine Høgh, der havde en følelsesladet aften lørdag under showet i Herning, hvor hendes kræftramte far, den tidligere fodboldlandsholdsmålmand Lars Høgh, var på scenen.

Lars Høgh (th) fik en rørende hilsen fra Brian Holm under Sport 2019. Foto: Tariq Mikkel Khan
Lars Høgh (th) fik en rørende hilsen fra Brian Holm under Sport 2019. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Der var nogle følelser, der blandede sig i stemningen denne aften. Jeg vidste jo godt, at min far skulle på scenen og Kasper Schmeichel skulle op og have en pris af ham. Det var jeg forberedt på, siger Josefine Høgh. Hun kunne til gengæld ikke forberede sig på, at eks-cykelrytteren Brian Holm fra scenen i en meget følelsesladet tale omkring sit arbejde med at hjælpe kræftramte valgte at nævne Lars Høgh.

- Jeg vidste jo godt, at Brian Holm skulle have en pris, og jeg er selvfølgelig rørt over det arbejde, som han gør for kræftramte, for det bliver man som pårørende.

- At han så valgte at sende en hilsen direkte til min far, det havde jeg ingen jordisk chance for at vide, og der stod jeg på scenen og fik våde øjne. Og da han gik ned efter overrækkelsen og de krammede hinanden var et vildt øjeblik. Det er umuligt at lægge væk.

- Jeg er bare et menneske, selv om jeg nu synes, at jeg formår at holde en professionel distance, når jobbet kræver det, så er der uundgåeligt ting, der rammer. Det skal de jo også. Det er sådan noget en aften som denne skal kunne. Det er det sport kan. Det er mere end resultater. Det er mennesker. Det er fortællinger. Hyldesten til Lars Larsen var jo også et kolossalt øjeblik, bemærkede Josefine Høgh.

Se også: Rørende hilsen midt i showet

- Det kunne ikke være bedre. Her står jeg med begge mændene i mit liv, sagde en glad Josefine Høgh, mens hun stod imellem sin far, Lars Høgh, og sin ægtemand, Lasse Sjørslev. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 28. dec. 2019 - kl. 21:54 Tv-vært i chok: - Det var helt vildt

Caroline Woznaicki fik tårer i øjenkrogen, da hun så tilbage på sin formidable karriere. Foto: Rob Prange/Shutterstock Anden sport - 5. jan. 2020 - kl. 10:47 Stjernerne bøjer sig: Respekt for Wozniackis tårer

Se også: Gråd og glæde: De tog priserne ved Sport 2019

Nicki Pedersen med kæresten Natascha Hoe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Anden sport - 5. jan. 2020 - kl. 13:29 Uenig med kæresten: Hvem skal på knæ?

36 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere