Piger forgyldt igen

EM-vindere stod for årets store danske golfpræstation

Golden Golf Girls. Pigelandsholdet blev hyldet i Idrættens Hus med golfsportens mest betydningsfulde pris - Den Gyldne Golfbold. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Golden Golf Girls. Pigelandsholdet blev hyldet i Idrættens Hus med golfsportens mest betydningsfulde pris - Den Gyldne Golfbold. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Pigelandsholdet, der vandt guld ved EM for hold tidligere på året, modtog torsdag Den Gyldne Golfbold, der uddeles af Sportsjournalisternes Golfklub i samarbejde med Made in Denmark og Dansk Golf Union.

De gyldne piger er Amalie og Cecilie Leth-Nissen, Anne Normann, Natacha Høst Husted, Olivia Grønborg og Alberte Thuesen.

– Det er en stor overraskelse for os, siger Amalie Leth-Nissen til golf.dk om prisen, der er blevet uddelt siden 1966.

– Det lover godt for fremtiden for dansk damegolf, siger Michael Lermark, formand for Sportsjournalisternes Golfklub.

– De har hver især vist en imponerende konkurrencementalitet. Men samtidig var deres sammenhold og holdånd afgørende for, at de kunne vinde EM, siger Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union.

Se også: Guldtrio vinder Den Gyldne Golfbold

Det er andet år i træk, at den fornemme pris bliver vundet af danske landsholdspillere. I 2018 gik prisen til Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaard og John Axelsen, der sammen vandt VM for hold, men trofæet har også indgraveret adskillige professionelle navne som Thomas Bjørn, Iben Tinning, Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen.

Guldholdets 18-årige Natacha Høst Husted blev både glad og overrasket, da hun tidligere i december modtog en mail om, at hun sammen med sine fem landsholdskolleger var blevet valgt som modtager af Den Gyldne Golfbold 2019.

- Det var surrealistisk at få at vide, at det var os, der fik den. Det havde jeg ikke set komme.

- Der er blevet præsteret så meget godt i løbet af året, så jeg havde ikke tænkt over, at det var aktuelt. Så jeg er glad for, at man som amatørspiller kan få prisen, siger Natacha Høst Husted.

De øvrige nominerede til årets pris var Sebastian Cappelen, som kvalificerede sig til PGA Tour og Benjamin Poke, som vandt kvalifikationsskolen til European Tour.

18-årige Rasmus Højgaard vandt helt sensationelt 2020-sæsonens første Europa Tour-turnering, Afrasia Bank Mauritius Open. Teenageren sejrede 7. december, men afstemningen om årets pris fandt sted fem dage tidligere, og her var teenageren altså ikke med i finalefeltet. 

Rasmus Højgaard kan kalde sig vinder af sin første European Tour-turnering. Arkivfoto: Jens Dresling Golf - 8. dec. 2019 - kl. 14:17 Kæmpe triumf for dansk teenager

Se også: Dårligt nyt for dansk stjerne

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere