Annonce:
Annonce:

Rådhusfejring er aflyst

De danske verdensmestre i dressurridning for hold kommer ikke til pandekager på Københavns Rådhus alligevel

Cathrine Laudrup-Dufour var en af de ryttere, der skulle have været fejret på rådhuset. Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix
Cathrine Laudrup-Dufour var en af de ryttere, der skulle have været fejret på rådhuset. Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix
Annonce:

Der er tradition for, at store danske sportspræstationer bliver fejret med taler og pandekager på Københavns Rådhus.

Sådan skulle det også være for de nykårede verdensmestre i dressurridning, men de kan ikke komme til den ellers planlagte fejring på fredag.

Det oplyser Dansk Ride Forbund til Ekstra Bladet.

- Vi er meget glade for, at rytterne er blevet inviteret, men kalenderen kan desværre ikke gå op, og derfor kan det ikke lade sig gøre for vores ryttere at komme på Københavns Rådhus på fredag, siger Julie Servé Regtved, kommunikationschef hos Dansk Ride Forbund.

Cathrine Laudrup-Dufour, Nanna Merrald Rasmussen, Carina Cassøe Krüth og Daniel Bachmann Andersen var ellers inviteret til det helt store arrangement på rådhuset, efter de sikrede dansk VM-guld i holdkonkurrencen ved VM i dressur i Herning.

Kultur- og Fritidsforvaltningen på Københavns Rådhus bekræftede mandag overfor Ekstra Bladet, at Kultur- og Fritidsborgmester, Mia Nyegaard, ville holde tale og være vært for arrangementet.

Men sådan bliver det ikke.

Der er ganske enkelt gået koks i kommunikationen mellem Københavns Rådhus og Dansk Ride Forbund, og det er ikke forventningen, at man kan finde et nyt tidspunkt at fejre rytterne i den nærmeste fremtid.

Fejringen betragtes således foreløbig som aflyst, oplyser Mia Nyegaards pressechef, Jeppe Matzen.

Læs også: Landsholdets vilde luksus: Her skal de bo i Qatar

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: