Ren luksus: Megastjerne viser frem

Villa har angiveligt kostet NBA-stjernen LeBron James i omegnen af 165 millioner kroner

LeBron James har blandt andet sin helt egen gigantiske hjemme-biograf. Foto: Trulia
LeBron James har blandt andet sin helt egen gigantiske hjemme-biograf. Foto: Trulia

Når man tjener gode penge, har man råd til at leve et luksuriøst liv på højeste klasse.

Dette er tilsyneladende også tilfældet for den stenrige NBA-stjerne LeBron James. I hvert fald lever han det gode liv, når han er hjemme i sin luksuriøse villa i Los Angeles.

Villaen har ifølge The Sun kostet 20 millioner pund, hvilket svarer til lidt over 165 millioner danske kroner. Den dyre villa indeholder blandt andet et fitnesscenter, hvor den amerikanske stjerne kan holde formen ved lige under coronapandemien.

Men her stopper de lækre omgivelser langt fra. LeBron James råder nemlig også over et stort haveareal med egen svimmingpool, ligesom en række andre sportsstjerner heriblandt Paul Pogba også ejer.

Sidst, men ikke mindst har Los Angeles Lakers-stjernen også en stor biograf indrettet i hjemmet, mens der også er rigeligt med plads til at opholde sig, hvis man gerne vil have en drink eller ryge en god cigar.

Og boligen vil nok falde i god smag hos mange liebhavere, da villaen er indrettet på flot facon med store, hvide og mønstrede vægge. Dette har måske været med til at skyde prisen i vejret, men dette vides af gode grunde ikke.

LeBron James købte sin luksuriøse villa i 2017, mens han året efter skrev under på en fireårig kontrakt med NBA-storklubben Los Angeles Lakers til en værdi af lidt over en milliard kroner.

Se LeBron James' pragtpalæ

1 af 6 
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 
5 af 6 
6 af 6 

Blandt de bedst betalte
Det er da heller ikke ligefrem småpenge, som LeBron James tjener. Forleden kunne mediet Forbes, der opgør de rigeste personer i verden, således afsløre, hvem der er de de bedst betalte mandlige sportsudøvere.

Blandt de bedst betalte i sportsverdenen finder man ikke overraskende den 35-årige amerikaner. Han er således kun overgået af Roger Federer, Cristiano Ronaldo, Messi og Neymar.

Læs Tøffes dom over Superligaklubberne: David Nielsen er snublende nær en slutspilsplads. Har han is nok i maven, spørger Ekstra Bladets Stig Tøfting. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Har du is nok i maven, David!

Dermed er LeBron James altså den femtebedst betalte hos de mandlige elitesportsudøvere. Forbes mener at vide, at Lakers-stjernen tjener 592 millioner danske kroner om året.

Det er otte millioner mindre end Roger Federer, der i øjeblikket er den højest rangerende mandlige sportsudøver på listen.

LeBron James har indtil videre i karrieren vundet NBA-trofæet tre gange. Han er samtidig blevet kåret som MVP (mest værdifulde spiller) hele fire gange.

Han blev draftet tilbage i 2003 af NBA-mandskabet Cleveland Caveliers, som han ad to omgange har optrådt for. Først fra 2003-2010 og senest fra 2014-2018.

Se også: Tenniskometer blander sig i racisme-debat i USA

 

Se også: 'Dansker' bestormet med spørgsmål

97 kommentarer
Vis kommentarer