Rihanna i problemer: På kant med kæmpe sportsstjerne

Den yndige sangfugl er stor LeBron James-fan, og nu florerer der historier om, at hun skulle have råbt hånlige ord efter James' finalemodstander, Kevin Durant

Den sexede sangerinde er stor basketball-fan, men åbenbart ikke, når det kommer til Kevin Durant. Foto: All Over
Den sexede sangerinde er stor basketball-fan, men åbenbart ikke, når det kommer til Kevin Durant. Foto: All Over

NBA-finalerne begyndte natten til fredag, og her trak Golden State Warriors sig sejrrigt ud af det første opgør.

Superstjernen Kevin Durant var ustoppelig og scorede hele 38 point, mens hans modstykke hos Cleveland Cavaliers, LeBron James, 'kun' nåede op på 28.

Undervejs i kampen lagde flere mærke til en ganske særlig gæst blandt publikum, sangerinden Rihanna.

Rihanna sad helt tæt på banen. Foto: AP
Rihanna sad helt tæt på banen. Foto: AP
 

Hun er selverklæret LeBron-fan, men hun nøjedes åbenbart ikke med at heppe på sin helt - hun hånede også Warriors langlemmede forward, der måler hele 213 cm med skoene på. Det fortæller amerikanske CBS og USA Today blandt andre.

Rihanna skulle åbenbart have råbt 'Brick' (Mursten - slang for en bold, der rammer kurven eller pladen uden chance for at gå i, red.) efter Durant, da han skød straffekast.

Kevin Durant holdt fokus gennem hele kampen. Foto: AP
Kevin Durant holdt fokus gennem hele kampen. Foto: AP

Flere har også bemærket en sekvens, hvor Durant rammer en trepointsscoring og dernæst nidstirrer hende.

Det afviste Warriors-stjernen dog selv, da han blev spurgt til situationen efterfølgende.

- Virkelig? Det kan jeg slet ikke huske, sagde Durant, mens hans stjerne-makker Stephen Curry bød ind.

- Den fælde skal du ikke falde i, sagde Curry og kunne næsten ikke holde masken.

- Yeah, den går jeg ikke med på. Jeg er cool. Hav det sjovt med den historie, lød det fra Durant.

De amerikanske medier har selvfølgelig ikke kunnet lade være med at grave lidt i fortiden, og her fandt de et tweet fra 2011 fra Durant, hvor han kastede sin kærlighed på netop Rihanna.

Her blev han spurgt, hvem han helst ville giftes med, og der faldt valget altså på sangfuglen.

Finalerne spilles i en 'bedst af syv'-serie, og anden kamp spilles natten til mandag.

 

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere