Annonce:
Annonce:

Russer genvalgt trods modstand

Trods modstand fra en ukrainsk udfordrer er russeren Arkady Dvorkovich blevet genvalgt som præsident for Fide

Skakpræsident Arkady Dvorkovich (til højre) var vicepremierminister under Vladimir Putin (nummer to fra venstre) fra 2012 til 2018. (Arkivfoto). Foto: Alexei Druzhinin/Ritzau Scanpix
Skakpræsident Arkady Dvorkovich (til højre) var vicepremierminister under Vladimir Putin (nummer to fra venstre) fra 2012 til 2018. (Arkivfoto). Foto: Alexei Druzhinin/Ritzau Scanpix
Annonce:

Den ukrainske stormester Andrii Baryshpolets havde sammen med danske Peter Heine Nielsen håbet at vippe russeren Arkady Dvorkovich af pinden som præsident for Det Internationale Skakforbund (Fide).

Sådan gik det ikke ligefrem, skriver nyhedsbureauet AFP.

Med 157 ud af 179 medlemslandes opbakning opnåede russeren på et møde i Indien et suverænt flertal og kan dermed fortsætte som præsident.

Dvorkovich var vicepremierminister under Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra 2012 til 2018.

Inden stemmeafvigelsen blev han af Baryshpolets anklaget for at være en del af Moskvas 'krigsmaskine' med henvisning til invasionen af Ukraine.

- Du, Arkady, er ansvarlig for, hvad der sker i Ukraine lige nu. Du er ansvarlig for at have opbygget den russiske regering og Ruslands krigsmaskine. Har vi råd til det som skakverden? sagde han ifølge AFP.

Annonce:

Dvorkovich har tidligere udtrykt kritik af krigen i Ukraine og sagt, at hans 'tanker er med de civile ukrainere'.

Ifølge AFP trak han dog senere lidt i land, da han sagde, at der 'ikke er plads til nazisme'. Det blev af nogle blev tolket som en henvisning til Ruslands påstand om, at Ukraine er ledet af nazistiske personer.

Han er dog blevet rost af skakmedlemmer for at have været konsekvent over for Rusland efter invasionen.

Før afstemningen sagde Dvorkovich, at han har taget et 'stærkt standpunkt i forhold til begivenhederne i Ukraine', ligesom han pointerede, at han har støttet bestyrelsens beslutninger om at mindske Ruslands indflydelse i Fide.

Baryshpolets bud fik blot 16 stemmer. Peter Heine Nielsen, der bakkede op om ukraineren, er ved siden af træner for den norske skakverdensmester, Magnus Carlsen.

Rusland har siddet tungt på præsidentposten de seneste 27 år. Fra 1995 til 2018 var Kirsan Ilyumzhinov i chefstolen, og han blev altså afløst af sin landsmand.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: