Russer udelukkes for opslag på sociale medier

Skakspilleren Sergey Karjakin har brudt Det Internationale Skakforbunds etiske retningslinjer

Sergey Karjakin har udvist støtte til Ruslands invasion i Ukraine, mener Det Internationale Skakforbund, som har straffet den russiske skakspiller for brud på de etiske retningslinjer. (Arkivfoto). Foto: Soeren Stache/Ritzau Scanpix
Sergey Karjakin har udvist støtte til Ruslands invasion i Ukraine, mener Det Internationale Skakforbund, som har straffet den russiske skakspiller for brud på de etiske retningslinjer. (Arkivfoto). Foto: Soeren Stache/Ritzau Scanpix

Det Internationale Skakforbund (Fide) har tildelt den russiske skakspiller Sergey Karjakin en karantæne på seks måneder, der udelukker ham fra at deltage ved turneringer under Fide.

Udelukkelsen, der gælder fra mandag, sker, som følge af at den 32-årige russer har brudt forbundets etiske retningslinjer.

Karjakin har siden den russiske invasion af Ukraine delt opslag på blandt andet Twitter, der af Fide opfattes som støtte til Ruslands invasion i Ukraine.

Søndag i sidste uge delte han et billede af ham selv i selskab med Anton Eduardovich Vaino, der er stabschef for den russiske præsidentielle eksekutivkomité. I baggrunden af det billede var et maleri af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Den russiske skakspiller er efterfølgende gået på beskedtjenesten Telegram, hvor han har reageret på udelukkelsen.

- En forventet, men ikke mindre skammelig afgørelse af Fide, lyder det fra russeren, der ikke fortryder noget.

- Jeg er først og fremmest en patriot for mit land og dernæst idrætsudøver. Hvis jeg kunne gå tilbage til den situation, hvor jeg støttede Ruslands præsident, folket og hæren, havde jeg gjort akkurat det samme. Jeg angrer ikke noget, tilføjer skakspilleren ifølge nyhedsbureauet NTB.

Karjakin er selv født i Ukraine, men har repræsenteret Rusland i skakturneringer siden 2009. I sidste uge besluttede Fide, at spillere fra Rusland og Hviderusland kan optræde under neutralt flag.

Ifølge Fide har Karjakin mulighed for at appellere dommen inden for 21 dage.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+