Se de vanvittige billeder: VM-stjerner overvejede boykot

Flere af deltagerne til VM i kapgang var tæt på at droppe at stille til start grundet en massiv varme, der gjorde vilkårene urimelige for atleterne

Den ekstreme varme gjorde forholdene barske for kapgængerne ved VM i Doha. Foto: Aleksandra Szmigiel/Ritzau Scanpix
Den ekstreme varme gjorde forholdene barske for kapgængerne ved VM i Doha. Foto: Aleksandra Szmigiel/Ritzau Scanpix

Varmen er i disse dage en kæmpe modspiller under VM i atletik i Doha.

Temperaturer på over 30 grader tilsat en høj luftfugtighed har gjort vilkårene barske for langdistance-løbere og kapgængere.

Først måtte næsten en tredjedel af feltet ved kvindernes VM i marathon udgå af løbet undervejs grundet den massive varme, og natten til søndag var det så de mandlige kapgængers tur til at kæmpe mod den ekstreme varme.

Lidelserne stod i kø, da de skulle ud på den lange og frygtede 50-kilometer distance. Og selv om løbet blev gennemført, var der flere af kapgængerne, der overvejede at boykotte løbet grundet den hidsige luftfugtighed og ikke mindst varme.

- Jeg fik en melding fra Yohann, (Diniz, verdensmester), om at folk havde ønsket at samles om et boykot pga. varmen og luftfugtigheden. Vi kunne have løbet inde på stadion, men det havde været helt sygt at skulle løbe over 100 runder derinde, siger norske Håvard Haukenes ifølge VG.

Se også: Skælder ud på VM-arrangør: - Latterligt og farligt

Se også: Total forvirring: Supertalentet doping-renset - men dropper VM

- Det var måske ikke helt forsvarligt, nej, men det kan jo diskuteres. Der var samme temperatur ved OL i Rio, men der var luftfugtigheden ikke den samme, lyder det fra Haukenes.

Franske Yohann Diniz, der sidste år blev tog titlen i VM i kapgang, var ligeledes i oprør over den ekstreme varme.

- Jeg er rasende. Vi kapgængere behandles som idioter. Det bliver ligesom at gå i en ovn, sagde franske Diniz ifølge svenske Aftonbladet kort før løbet.

Han måtte udgå af løbet efter blot 15 kilometer som følge af den ekstreme varme, og franskmanden var efterfølgende så vred, at han ikke ville lade sig interviewe af pressen.

Billederne taler da også sit tydelige sprog, og nedenfor kan du se eksempler på de ofre og kollaps, varmen krævede under de 50 kilometer.

Bedst til at tackle de barske forhold var japanske Yusuke Suzuki der endte med at blive ny verdensmester i kapgang.

Ukrainske Maryan Zakalnytskyy måtte modtage hjælp fra læge som følge af den ekstreme varme. Foto: Aleksandra Szmigel
Ukrainske Maryan Zakalnytskyy måtte modtage hjælp fra læge som følge af den ekstreme varme. Foto: Aleksandra Szmigel

Flere af løberne var hårdt ramte af den ekstreme varme. Foto: Alekandra Szmigiel/Ritzau Scanpix
Flere af løberne var hårdt ramte af den ekstreme varme. Foto: Alekandra Szmigiel/Ritzau Scanpix

Også italieneren Michele Antonelli måtte modtage hjælp fra lægerne. Foto: Aleksandra Szmigiel/Ritzau Scanpix
Også italieneren Michele Antonelli måtte modtage hjælp fra lægerne. Foto: Aleksandra Szmigiel/Ritzau Scanpix

Se også: Fantom-tid: Verdens hurtigste fundet

Se også: Blæser i 100 meter-finale i hurtigste tid

Se også: Overvældet efter debut-tæsk: - Har aldrig oplevet noget tilsvarende

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere