Skandale-anfører bryder sammen for åben skærm: 'Jeg vil fortryde det resten af livet'

Den nu forhenværende kaptajn på Australiens cricketlandshold, Steve Smith, brød grædende sammen, da han modtog sin dom for at manipulere med en bold i en landskamp

Se videoen fra pressemødet her (Video: SNTV)

Det var en meget følelsesladet forhenværende kaptajn for det australske cricketlandshold, Steve Smith, der torsdag stod frem på et pressemøde og tog det fulde ansvar for den skandale, der har rystet cricketverdenen.

- Jeg ved, jeg vil fortryde det resten af livet, og jeg er fuldstændig ødelagt. Jeg håber, jeg med tiden kan genvinde respekt og tilgivelse, sagde Steve Smith på pressemødet, mens tårerne trillede ned ad kinderne på ham.

Læs mere om sagen her:

Se også: Gigant-skandalen fanget på TV: Nu har de fået kæmpe straf!

Steve Smith (billedet) og vicekaptajn David Warner er blevet idømt 12 måneders karantæne fra det australske landshold for at fuske med en bold. Steve Smith vil fortryde sin handling resten af livet. Foto: AP Photo/Steve Christo
Steve Smith (billedet) og vicekaptajn David Warner er blevet idømt 12 måneders karantæne fra det australske landshold for at fuske med en bold. Steve Smith vil fortryde sin handling resten af livet. Foto: AP Photo/Steve Christo
 

Steve Smith er sammen med holdkammeraterne David Warner og Cameron Bancroft blevet dømt for deres snyderi under en cricketkamp mellem Australien og Sydafrika, da de manipulerede med en bold.

Tv-billeder har tydeligt vist, at Bancroft forsøge at gøre boldens overflade uregelmæssig ved at kradse på den ved hjælp af medbragt tape og jord fra banen.

Efterfølgende er det kommet frem, at kaptajnen Steve Smith og vicekaptajn David Warner var hjernerne bag det manipulerende trick, der har udviklet sig til en regulær skandale i Australien, idet sporten er kendt som en 'gentlemansport'.

Læs mere om sagen her:

Steve Smith har taget ansvaret for Australiens fusk. Foto: AP Anden sport - 26. mar. 2018 - kl. 19:06 Landsholds-kaptajn indrømmer bizar snyd: - Vi aftalte det til frokost

Australiens Cricketforbund (CA) har idømt Steve Smith et års karantæne for sin handling, mens den nu forhenværende vicekaptajn, David Warner, har fået samme straf for sin rolle i sagen. Cameron Bancroft er sluppet lidt billigere med en karantæne på ni måneder.

- Jeg vil gøre det klart, at jeg som kaptajn tager det fulde ansvar. Jeg har begået en alvorlig fejl med henblik på min dømmekraft. Jeg vil gerne sige, at jeg er ked af den smerte, jeg har påført Australien, fansene og offentligheden. Det er ødelæggende, sagde Steve Smith, inden han ifølge flere internationale medier brød sammen igen.

Steve Smith, da han stadig var kaptajn for Australiens cricketlandshold. Arkivfoto: AP Photo/Rui Vieira
Steve Smith, da han stadig var kaptajn for Australiens cricketlandshold. Arkivfoto: AP Photo/Rui Vieira
 

Den dømte trio er blevet smidt hjem fra Sydafrika, hvor det australske landshold er i gang med en stribe af testkampe.

Torsdag meddelte træneren for det australske cricketlandshold, Darren Lehmann, at han trækker sig fra jobbet efter holdets sidste testkamp i Sydafrika.

CA har ellers oplyst, at Lehmann ikke havde nogen rolle i spillernes boldmanipulation. Beslutningen er derfor Lehmanns egen.

- At sige farvel til spillerne var det sværeste, jeg nogensinde har gjort, siger han ifølge AFP.

Diana Nadim har fundet lykken ved boksning efter en barndom med op- og nedture. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Storesøster er fodboldstjerne - lillesøster deler øretæver ud

Karen Barritza kæmper for at slå igennem på verdensranglisten. Men konkurrencen er hård, og vilkårene vanskelige, når man er nummer 562 på verdensranglisten. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Hun slås i skyggen af Wozniacki: Ville være rart med lidt hjælp

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere