Afslører intime detaljer: Eks-pornoskuespiller vil stoppe stjernens bog

Petter Northugs selvbiografi kræves tilbagekaldt og ændret af en tidligere norsk pornoskuespiller, men Northug siger blot, at han ikke har læst bogen

Petter Northugs bog skaber ballade i Norge. Foto: All Over
Petter Northugs bog skaber ballade i Norge. Foto: All Over

Han er formentlig Norges største sportsnavn over det seneste årti, og derfor kan det næppe undre, at hans nyudgivne selvbiografi 'Min historie' er blevet modtaget med stor interesse.

Men måske havde den 32-årige skistjerne Petter Northug ikke lige regnet med, at han og forlaget bag nu har modtaget et brev fra en advokat, der kræver, at bogen bliver tilbagekaldt og ændret.

I bogen fortæller Northug nemlig for første gang om forholdet til den to år ældre Aylar Lie, der har fortid som pornoskuespiller, men nu slår sig som pokerspiller, model, sanger og 'Vild med dans-deltager.

Northug hævder, at forholdet startede natten efter, at han vandt VM-guld i 50 kilometer langrend på hjemmebane i Oslo i 2011.

- En omtale af en anden persons mest intime og private sfære, uden at høre den omtalte, er ikke ok. I juridisk forstand er det en krænkelse af privatlivets fred udover, at det er en god gammeldags injurie-sag, skriver Lies advokat John Christian Elden i et brev til forlaget, som VG har fået fingre i.

Og advokaten har forsøgt at gå direkte til skistjernen, inden brevet røg til Pilar Forlag.

- Ved henvendelse til Northug, oplyser han, at han ikke har læst bogen og ikke har sagt god for, hvad der står i den. Han oplyser, at han ikke vil læse den, at han ikke læser medier og ikke ved, hvordan han eller bogen bliver fremstillet, lyder det fra advokaten.

Artiklen fortsætter under billederne

Petter Northug er i Norge kendt for at leve stjernelivet. Fotos: All Over/AP

 

Se også: Stjernens form chokerer: Tilbudt ny sportsgren efter en time

Se også: Superstjerne afslører sin forbrydelse: Løj om skandalen for politiet

Inden bogens indhold blev kendt for offentligheden havde Northug da også peget på, at der nok ville komme en del reaktioner.

- Når der er 250 sider med mine inderste tanker, så regner jeg med, at nogen kan reagere. Men intet af det, jeg har skrevet, er ment for at provokere. Jeg har forklaret, hvordan jeg har oplevet livet, fortalte Northug inden bogudgivelsen.

I bogen fortæller Northug ifølge VG blandt andet om, hvordan han længe havde social angst og slet ikke havde tag på damerne, men det ændrede sig i forbindelse med hjemmebane-VM'et i Oslo i 2011.

- Jeg kunne nærmest ikke gå ind ad døren på cafe eller bar uden at få noget tilbud. I løbet af miuntter kom som regel den første kvinde og spurgte, om vi skulle hjem til hende.

- Og ellers kom der to kvinder og spurgte, om jeg ville have begge med hjem. Til sidst blev jeg helt følelsesløs, intet var spændende længere. Og fra at være fuldstændig isoleret fik jeg pludselig alle muligheder, lyder det i bogen, inden den iransk-norske kvinde bliver nævnt kort.

- Det sidste, jeg husker, er, at jeg mødte en. Det var på Hard Rock Café. Hun havde mørkt hår. Hun sagde, at hun blev kaldt Aylar, lyder det.

Aylar Lie optræder nu som poker-spiller:

Om Aylar Lie bliver omtalt flere gange i bogen melder VG ikke noget om, men hun bekræfter selv over for avisen, at hendes advokat vil have bogen stoppet. Hos forlaget undrer man sig imidlertid, da de var i dialog med Aylar inden bogudgivelsen, og her var hun positiv i forhold til at deltage i en tv-udsendelse om bogen.

Nu vil forlaget gå i dialog med Aylar igen for at løse problemet inden nye oplag går i trykken, men her har det mest af Norge formentlig allerede læst om Northug og Lies forhold.

Petter Northug har vundet 13 VM-guldmedaljer mellem 2007 og 2015 og har også to OL-guldmedaljer fra 2010, og derudover har han yderligere en række medaljer af sølv og bronze.

2017 og 2018 var dog forfærdelige år for Northug, der meget overraskende heller ikke kom med til OL i Pyeongchang som andet end reserve, og ifølge NRK så er Northug heller ikke udtaget til World Cup-premieren 24-25. november i finske Kuusamo.

Se også: Wonderboy er historisk: 'Jeg har aldrig set en som ham'

Se også: Hænger verdens bedste ud: - Min kone utro med træningspartner

Se også: Debatten raser: Se sportskvindens monsterarm

- Jeg kan høre et ordentligt knæk, og det er en lyd, jeg aldrig har hørt før. Jeg kan godt bevæge arme og ben, men jeg kan ikke løfte hovedet. Så vidste jeg, at det gjaldt om at holde tungen lige i munden. Foto: AP. Sport og Spil Lirekassemanden: Så smadret er Nicki Pedersens krop

Se også: Kæk skistjerne: Solbrun Bendtner bliver legende i bylivet

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere