Pornoside chikanerer norske ski-tøser

Norske ski-atleter er blevet hængt ud på pornoside, derfor har det norske skiforbund sat advokater på sagen

Therese Johaug er en af de norske skiløbere, der bliver hængt ud på en norsk pornoside. (Foto: Timur Nisametdinov/AP)
Therese Johaug er en af de norske skiløbere, der bliver hængt ud på en norsk pornoside. (Foto: Timur Nisametdinov/AP)

Skistjernerne Therese Johaug, Marit Bjørgen og Kristin Størmer Steira er på det groveste blevet chikaneret af en hardcore norsk pornoside ifølge den norske avis Dagbladet.

Læs også:

Se også: Vildt: Se skidronningens skræmmende overarm

De skriver, at der findes billeder af de norske jenter på hjemmesiden lige efter, at de har passeret målstregen og gisper efter vejret. Men der skulle også være billeder af skiløberne, hvor de er i gang med at skifte tøj efter et løb.

- I denne internet-verden opstår sådan noget, men der er desværre ikke så meget, vi kan gøre ved det. Men vi vil selvfølgelig gøre alt for at få det fjernet, siger landstræneren Eigil Kristiansen til det norske sladderblad Her og Nå.

Det er dog langt fra første gang, at de smukke skistjerner er kommet i kameraernes søgelys, mens de er i gang med at skifte tøj.

Læs også:

Se også: Afklædte norske piger sure på tv-folk

- Det er ikke sjovt at få et kamera op i ansigtet, når vi står og skifter tøj. Men vi er vant til at klæde os af både her og der, så vi er ikke generte, men de burde spare os for dette, sagde den kønne Therese Johaug til den norske tv-station NRK for godt og vel et år siden, hvor der kørte en tilsvarende sag.

Billederne, som pornosiden bruger, har de taget fra billedbureauet Scanpix, hvilket de ikke har fået tilladelse til.

- Brugerne her har helt sikkert ikke betalt for billederne, og vi har heller ikke solgt billederne til sådant brug. Det her er både økonomisk og etisk forkasteligt, siger foto-chef hos NTB Scanpix, Jon Eeg.

Før weekenden skulle pornosiden have fået 140.000 besøgende, der var interesseret i at se billederne.

Læs også:

Se også: Mordtrusler mod skistjerne

Men de, der ikke skulle have set dem endnu, skal være hurtige, hvis de gerne vil se billederne. Det norske skiforbund har nemlig sat advokater på sagen.

- Vi er bekendt med sagen, og på nuværende grundlag er vores udgangspunkt, at vi ikke accepterer, at vores atleter bliver misbrugt på denne måde, siger forbundets kommunikationschef Espen Graff til Dagbladet og fortsætter:

- Lige nu forsøger vi at finde ud af omfanget af sagen. Vi har kontaktet vores advokat og tager den derfra.

Læs også:

Se også: Dopingekspert: Norske blodtal er værdiløse

1 af 8 Den blonde pige forstår at fejre sine sejre. (Foto: ART WIDAK/DEMOTIX)
2 af 8 Therese Johaug giver lige en af sine ski et kys efter en sejr. (Foto: Timo Jaakonaho/Lehtikuva)
3 af 8 Therese Johaug sammen med sin landsmand og konkurrent Marit Bjørgen tilbage i februar. (Foto: ART WIDAK/DEMOTIX)
4 af 8 Marit Bjørgen i et langrendsløb. (Foto: ART WIDAK/DEMOTIX)
5 af 8 Den norske skidronning Marit Bjørgen er sammen med Therese Johaug og Kristin Størmer Steira blevet hængt ud på norsk pornoside. (Foto: ART WIDAK/DEMOTIX)
6 af 8 Kristin Størmer Steira i bidende kulde. (Foto: Mikhail Metzel/AP)
7 af 8 Kristin Størmer Steira skulle også være hængt ud på den hardcore norske pornoside. (Foto: Iliya Pitalev/Ria-Archive)
8 af 8 Therese Johaug er en af de norske skiløbere, der bliver hængt ud på en norsk pornoside. (Foto: Timur Nisametdinov/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere