18-årig blev slalomdronning

Mikaela Shiffrin vandt sidste World Cup-løb i slalom og presser sig dermed foran Tina Maze i disciplinen

18-årige Mikaela Shiffrin er et usædvanligt talent, der i sin blot anden sæson i World Cup'en vandt den samlede World Cup i slalom. (Foto: AP/Armando Trovati)
18-årige Mikaela Shiffrin er et usædvanligt talent, der i sin blot anden sæson i World Cup'en vandt den samlede World Cup i slalom. (Foto: AP/Armando Trovati)

I sin blot anden sæson på den internationale ski-World Cup kan den 18-årige amerikaner Mikaela Shiffrin nu kalde sig dronning af slalom-disciplinen.

Lørdag sikrede hun sig den samlede World Cup i slalom, da hun vandt sæsonens sidste løb i det schweiziske skisportsområde Lenzerheide. Dermed presser hun sig lige akkurat foran slovenske Tina Maze, der før løbet ellers førte med syv point i den samlede stilling.

Maze, som både har vundet den samlede World Cup for alle discipliner og storslalom- og super G-titlen, førte ellers klart efter første gennemløb, men kunne ikke finde de samme takter i andet og sluttede som nummer tre.

Læs også:

Se også: Mordtrusler mod skistjerne

Det udnyttede Shiffrin, der fyldte 18 år for tre dage siden, og med et overrumplende andet gennemløb strøg hun forbi alle konkurrenter og kunne dermed notere sig for sin fjerde World Cup-sejr i denne sæson.

De er alle kommet i slalom, og Shiffrin er for alvor ved at markere sig som verdens absolut bedste i den teknisk krævende disciplin. I februar blev det også til guld ved VM i Schladming.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere