TV: Se skibabe i voldsomt styrt

Lindsey Vonn blev fløjet væk i helikopter efter et grimt styrt ved kvindernes alpine ski-VM

Skibaben Lindsey Vonn skreg sin smerte ud, da hun styrtede i styrtløbet ved kvindernes VM (Foto: AP)
Skibaben Lindsey Vonn skreg sin smerte ud, da hun styrtede i styrtløbet ved kvindernes VM (Foto: AP)

På førstedagen af kvindernes VM i alpint skiløb røg en af sportens største stjerner, amerikanske Lindsey Vonn, ind i et grimt styrt. Efter 12 minutters behandling på pisten blev skidronningen fløjet væk i en helikopter.

I østrigske Schladming i styrtløbdisciplinen mistede 28-årige Vonn balancen på sit højre ben, da hun landede efter et spring halvvejs nede af pisten. Den ene ski røg af, da hun slog en kolbøtte, hvorefter hun kurede videre ned ad pisten og ind i en port.

Se videoklip af styrtet her

Den firedobbelte verdensmester kunne høres skrige sin smerte ud efter styrtet. Inden da var løbet blevet forsinket i tre en halv time, som følge af tåge og dårlig sigtbarhed. Løbet kunne dog fortsætte efter yderligere et kvarters forsinkelse og guldmedaljerne endte hos slovenske Tina Maze.

Det er endnu uvist, hvor alvorlig skadens omfang er hos en af skisportens største stjerner nogensinde. CNN rapporter, at hospitalet melder om en "kompliceret knæskade". Uanset hvad må det betragtes som et tab for mesterskaberne, hvis hun, som ventet, ikke kommer på ski igen i denne omgang.

Læs også:

Se også: Ski-babe får bodyguards til VM

Op til VM kom det frem, at Vonns sponsor, Red Bull, havde hyret bodyguards til hende, fordi interessen for den smukke blonde stjerne er så stor. Som det ser ud nu, må de 400.000 skifans i det østrigske se langt efter Skibaben.

Opdateret: Det amerikanske skiforbund oplyser, at Lindsey Vonn har overrevet det forreste korsbånd og et ledbånd i knæet. Derudover har hun fået et mindre brud på skinnebenet. Hun er ude resten af sæsonen.

1 af 2 Lindsey Vonn bliver trukket op i helikopteren efter 12 minutters behandling på pisten (Foto: AP)
2 af 2 Skibaben Lindsey Vonn skreg sin smerte ud, da hun styrtede i styrtløbet ved kvindernes VM (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere