Ski-babe får bodyguards til VM

Der bliver passet godt på Lindsey Vonn til det forestående VM - hun har af sin sponsor fået bodyguards

Hun er populær, 28-årige Lindsey Vonn. Specielt de seneste meldinger om, at hun dater Tiger Woods, har fået interessen op. Derfor bliver der nu passet bedre på hende til VM, der starter tirsdag. (Foto: AP)
Hun er populær, 28-årige Lindsey Vonn. Specielt de seneste meldinger om, at hun dater Tiger Woods, har fået interessen op. Derfor bliver der nu passet bedre på hende til VM, der starter tirsdag. (Foto: AP)

Udsigten til paparazzi-jagt og 400.000 skiglade fans til VM i østrigske Schladming har fået den amerikanske skidronning Lindsey Vonn til at reagere.

Under mesterskaberne, der starter tirsdag, har hendes sponsor Red Bull hyret et par bodyguards, der skal mandsopdække Vonn

- Der kommer til at være vildt mange mennesker her i Schladming, og der er ikke meget plads. Derfor har Red Bull venligst hyret sikkerhedsfolk til mig, så jeg uden problemer kan komme ind og ud, siger Lindsey Vonn, der dog ikke forventer, at der opstår problemer.

- Nej, jeg forventer ikke, at der bliver problemer. Men det er altid bedre at være på den sikre side.

Læs også:

Se også: Ski-babe holder pause på ubestemt tid

Lindsey Vonn blev formelt skilt fra sin mand i januar, og gossip-sites i USA hævder, at hun har fundet sammen med golfspilleren Tiger Woods. Derfor blev hun på søndagens pressemøde naturligvis spurgt, om Woods vil komme til Østrig for at følge verdensmesterskaberne.

- Oh my god! Det ved jeg ikke. Det må du spørge ham om, lød svaret, mens hun trods alt smilede og fniste.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere