Amerikansk triumf i World Cup-åbning

Den amerikanske skiløber Lindsay Vonn vandt lørdag sæsonens første World Cup-løb i slalom med en sejr i finske Levi

Lindsey Vonn var hurtigst af alle i finske Levi. (Foto: AP)
Lindsey Vonn var hurtigst af alle i finske Levi. (Foto: AP)

Lindsay Vonn fortsatte lørdag, hvor den amerikanske skiløber slap i fjor.

Det skete, da sidste års samlede vinder af World Cup'en vandt den ny sæsons første World Cup-løb, da hun var hurtigst i slalomkonkurrencen i finske Levi.

Amerikaneren vandt foran Maria Pietilä-Holmner fra Sverige, mens tyske Maria Riesch besatte tredjepladsen.

Lindsay Vonn lagde sig allerede i spidsen efter første gennemløb og sluttede i en samlet tid på 1,47.98 minutter efter sine to ture ned af løjpen.

Svenske Pietilä-Holmner var 40 hundreddele af et sekund langsommere, mens Maria Riesch blev slået med 66 hundreddele af et sekund.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere