Efter en sand opvisning hos damerne, der tog alle tre pladser på podiet, blev også herrernes afslutning på Tour de Ski en norsk fest.
Tre nordmænd gik ud i front på den ni km lange etape op ad slalombakken i Val di Fiemme, men selv om det kun blev til to norske medaljer, så er brodernationen mod nord sikkert ganske godt tilfreds.
Martin Johnsrud Sundby formåede uden de store problemer at holde fast i sin føring og vendt dermed den prestigefyldte konkurrence, mens hans blot 20-årige landsmand Chris Jespersen avancerede en enkelt plads og tog sølvet.
Endelig en norsk ski-triumfUndervejs passerede han en tungt kørende Petter Northug, som ellers havde sat forhåbningerne om en samlet sejr op efter sejren på næstsidste etape. Traditionelt er Northug ikke den store klatrer, men et vægttab forud for sæsonen gav ham altså troen tilbage.
Alligevel måtte den norske superstar tage til takke med fjerdepladsen, da den fænomenalt kørende østriger Johanns Dürr undervejs indhentede ham og plantede ham eftertrykkeligt.
Norsk legende er tæt på OL-form efter andenpladsEn god norsk dag blev rundet af, da yderliger tre pressede sig ind i Top 10, Sjur Røthe kom i mål på femtepladsen, Tord Asle Gjerdalen blev nr. syv, mens Didrik Tønseth blev nr. 10.
Med sejren topper Johnsrud Sundby nu verdensranglisten.