Amerikansk skikonge: En vanvittig uge

Ted Ligety blandede sig med nogle af sportens største navne, da han fredag vandt sit tredje guld i Schladming

Ted Ligety bliver her interviewet af den tidligere italienske skikonge Alberto Tomba. (Foto: AP/Matthias Schrader)
Ted Ligety bliver her interviewet af den tidligere italienske skikonge Alberto Tomba. (Foto: AP/Matthias Schrader)

Med førstepladsen i fredagens storslalom sikrede amerikaneren Ted Ligety sig sin tredje guldmedalje ved ski-VM i Schladming.

Det gør ham ikke blot til VM's helt store profil, men også til den første, der har vundet tre guld ved samme VM, siden Jean-Claude Killy kørte hjem med fire af slagsen i 1968.

- Det har været en skør og vanvittig uge, som klart har overgået mine forventninger. At vinde tre guldmedaljer er pragtfuldt, og det er en virkelig god følelse at nå op på siden af nogle af legenderne i sporten, siger Ted Ligety ifølge nyhedsbureauet AFP.

Læs også:

Se også: Ted Ligety gør det for tredje gang ved VM

Efter guld i super-G og kombinationskonkurrencen var den alsidige amerikaner altså også bedst i storslalom, som han vandt med en sikker margin på 0,81 sekund ned til Østrigs topnavn, Marcel Hirscher.

Ligety vandt første gennemløb med hele 1,3 sekund og kunne koncentrere sig om at holde Hirscher bag sig på sidste tur ned ad pisten i Schladming. Østrigeren var umiddelbart inden Ligetys start kommet i mål i den midlertidigt bedste tid.

Læs også:

Se også: TV: Se skibabe i voldsomt styrt

- Jeg hørte jublen i målområdet, men jeg følte mig ikke presset. Jeg havde 1,3 sekunds forspring. Jeg ved ikke, om det var nemt. Jeg kørte på grænsen, og jeg tog nogle risici, siger Ted Ligety.

Han er den eneste deltager, der har vundet mere end én guldmedalje ved VM, hvor der nu blot mangler slalomdisciplinen for både mænd og kvinder.

- Hvis man vil kalde mig "kongen af Schladming", så er det cool med mig, siger Ted Ligety.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere