Ted Ligety gør det for tredje gang ved VM

Amerikaneren Ted Ligety vandt guld for tredje gang ved alpin-verdensmesterskaberne i Schladming

Ted Ligety har haft et monster-VM (Foto: AP/Matthias Schrader)
Ted Ligety har haft et monster-VM (Foto: AP/Matthias Schrader)

Ted Ligety skrev fredag historie ved VM i alpint skiløb, da han vandt sin tredje guldmedalje med samme mesterskab. Det er første gang i 45 år, at det sker.

Amerikaneren, der tidligere har vundet både den super-kombinerede konkurrence og super G-løbet, var også hurtigst i mændenes storslalom.

Her grundlagde han sejren allerede i første gennemløb, da han var halvandet sekund hurtigere end konkurrenterne.

Se også:

Se også: Choksejr ved VM: Ted Ligety snupper sit første super-G-guld

Og selv om han ikke var nær så sikker i andet gennemløb, sluttede han alligevel med en pæn margin på 81 hundreddele af et sekund ned til nærmeste konkurrent.

Marcel Hirscher fra værtsnationen Østrig vandt sølv, mens Italiens Manfred Moelgg tog bronze.

Sidste gang, at det lykkedes for en mandlig skiløber at vinde tre guldmedaljer ved samme VM, var i 1968, hvor Jean-Claude Killy dominerede de alpine discipliner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere