Ballade i porno-land: Nu bremser hun stjernens intime detaljer

Den tidligere pornoskuespiller Aylar Lie er lykkedes med at få fjernet et afsnit om hende fra den norske skikonge Petter Northugs nye bog

Petter Northugs forhold med den tidligere pornoskuespiller Aylar Lie kommer ikke til at stå i hans nye bog. Foto: All Over
Petter Northugs forhold med den tidligere pornoskuespiller Aylar Lie kommer ikke til at stå i hans nye bog. Foto: All Over

Al omtale er god omtale.

Det må være parolen, som den norske skistjerne Petter Northug må ty til i disse dage.

Snart kommer hans biografi 'Min Historie' på gaden, og selvom den i forvejen er længe ventet i Norge, så skader det næppe for interessen, at bogen allerede har været i vælten, før den overhovedet er kommet på gaden.

Omdrejningspunktet for virakken er nordmandens forhold til den tidligere pornoskuespiller Aylar Lie, der i dag lever af at være pokerspiller.

Northug beskriver i sin bog, at de to indledte et forhold, der startede i 2011 på natten for nordmandens VM-guld triumf i langrend på hjemmebane i Oslo.

Men det vil Aylar Lie ikke have ud i offentligheden. Derfor satte hun sin advokat på sagen for at forhindre, at intime detaljer ramte offentligheden.

Og det er nu lykkedes.

- Vi har givet dem (forlaget Pilar, red.) et ultimatum mellem at skrive bogen om, så sandheden kan komme ud - eller at fjerne det nuværende afsnit, hvor hun omtales. Forlaget har så lovet at fjerne afsnittet, siger Aylar Lies advokat John Christian Elden til VG.

Stopper frivilligt
Forlaget Pilar mener dog ikke, at de har nogen juridiske kvaler i forhold til at bringe afsnittet om Lie. Det har de fået afklaret med deres advokat, der peger på, at Lie selv har omtalt forholdet offentligt i et tidligere interview, men de er alligevel gået med til at fjerne afsnittet af pr-mæssige årsager, lyder det.

- Vi ønsker ikke, at denne sag skal overskygge det inspirerende indhold i Petter Northugs biografi, eller at den skal opleves som en byrde for Aylar Lie, skriver Magnus Rønningen fra forlaget til VG.

Artiklen fortsætter under billedet...

Aylar Lie har tidligere fortalt VG, at hun først blev opmærksom på, at hun ville optræde i bogen, da hun blev kontaktet af en journalist fra norsk TV2.

Lie var dog ikke den eneste kvinde, Northug så til.

I sin nye bog fortæller han blandt andet, at VM-guldet på hjemmebane i Oslo i 2011, hvor forholdet til Aylar Lie startede, blev starten på et nyt liv for Northug. Nordmanden havde ikke været vant til at have succes med det modsatte køn, men det ændrede sig fuldstændig med den sportslige medvind.

- Jeg kunne nærmest ikke gå ind af døren på en bar uden at få et tilbud. I løbet af minutter kom der som regel den første pige hen og spurgte, om vi skulle gå hjem til hende. Efter det så kom der to piger hen og spurgte, om jeg ville med dem hjem. Efter lidt tid blev jeg kold over for det, der var ingen spænding, siger han i sin bog ifølge VG

Northug har ikke nydt lige så stor succes de seneste par år, men han betragtes alligevel som en superstjerne i det skigale Norge. Og det er svært andet, når man ser på hans bedrifter, der tæller 13 VM-guldmedaljer samt to OL-guldmedaljer.

Se også: Afslører intime detaljer: Eks-pornoskuespiller vil stoppe stjernens bog

Se også: Superstjerne afslører sin forbrydelse: Løj om skandalen for politiet

Se også: Mystisk og ukendt sygdom: OL-stjerne tog ti kg på - på et døgn

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere