De første svar er kommet: Sådan døde norsk OL-guldvinder

Den norske ski-stjerne Vibeke Skofterud døde formentlig omgående, da hun i weekenden forulykkede på sin vandscooter. Det viser obduktionen

Det svenske medie Aftonbladet fortæller her om dødsfaldet (Video: Aftonbladet)

Resultatet var som forventet. Men det gør ikke tabet mindre.

Den norske skiløber Vibeke Skofterud var ikke blevet udsat for en forbrydelse. Hun mistede livet ved at forulykke på sin vandscooter, og hun døde efter alt at dømme omgående af de skader, hun pådrog sig.

Sådan lyder de foreløbige resultater fra obduktionen af OL-guldvinderen. Det skriverTV2 Norge, der henviser til det lokale Kristiansand-medie Fædrelandsvennen.

- I rapporten fremgår det, at den afdøde havde skader i hovedet og på overkroppen. Det antages, at døden indtraf omgående, siger politiadvokat Unni Guldberg, Agder politikreds, til avisen.

kofterud blev søndag formiddag fundet død på øen St. Helena ved Arendal, mens hendes vandscooter blev fundet i en nærliggende bugt. Den tidligere langrends-løber var blevet meldt savnet af sin kæreste om natten, efter at hun ikke var kommet hjem fra en koncert.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vibeke Skofterud blev 38 år. Foto: Ritzau Scanpix
Vibeke Skofterud blev 38 år. Foto: Ritzau Scanpix
 

I flere norske medier har der i dagene efter ulykken været spekuleret i, om den 38-årige norske kvinde var påvirket af et for højt indtag af alkohol.

Men i første omgang slog politiet fast, at hendes promille næppe havde været over det tilladte niveau på 0,8, som er den norske grænse for at føre denne type fartøj.

Den endegyldige rapport fra obduktionen ventes først at være klar om nogle uger, og her vil detaljerne, der er beskrevet i den første udgave, være mere uddybet. Indtil videre er formodningen, at den dårlige sigtbarhed i mørket kostede Skofterud livet.

- Det tyder på, at hun har sejlet i retningen af sin hytte, men uheldigvis har manøvreret forkert i mørket og har ramt klipperne, er meldingen fra politiet.

Skofterud vandt i karrieren  OL-guld i stafet i 2010. Derudover tog hun VM-guld to gange og kunne kalde sig norsk mester tilbage i 2002. Hun indstillede sin karriere i 2015 og optrådte siden som tv-ekspert.

Vibeke Skofterud blev kun 38 år gammel. Foto: Ritzau Scanpix Skisport - 30. jul. 2018 - kl. 06:09 Nye detaljer om OL-guldvinders tragiske død: - Alt er håbløst

Skisport - 29. jul. 2018 - kl. 14:44 OL-guldvinder dræbt i vandscooter-ulykke

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere