Fadæse koster VM-guldet

Alexis Pinturault havde lagt alt til rette til en VM-triumf, men kiksede. Landsmanden Mathieu Faivre vandt

En nedslået Alexis Pinturault mistede sin guldchance, da han fejlede i andet gennemløb. Foto: Denis Balibouse/Reuters
En nedslået Alexis Pinturault mistede sin guldchance, da han fejlede i andet gennemløb. Foto: Denis Balibouse/Reuters

Der er både grænseløs glæde og sviende skuffelse i den franske lejr ved alpin-VM i Cortina d'Ampezzo.

29-årige Mathieu Faivre tog sin anden guldmedalje ved mesterskaberne, da han vandt fredagens storslalom. Men det skete på baggrund af en sjælden kørefejl af holdkammeraten og landsmanden Alexis Pinturault.

Pinturault lå klart i spidsen efter et fejlfrit første gennemløb, hvor han var 0.40 sekunder hurtigere end den næstbedste. Han var mere end et halvt sekund bedre end Faivre.

Men netop som han skulle høste frugterne af det fine forarbejde, gik det helt galt for favoritten. Pinturault missede en port og måtte dybt skuffet se triumfen forsvinde i horisonten.

I målområdet kunne en bevæget Faivre juble efter landsmandens fadæse. Han kastede sig om halsen på italieneren Luca De Aliprandini, som også var lykkelig for sin sølvmedalje.

Bronzen gik til Marco Schwarz fra Østrig, mens danske Casper Dyrbye sluttede på en 33.-plads. Dyrbye var 17,10 sekunder efter vindertiden.

Vinderen Mathieu Faivre har blot vundet ét World Cup-løb i sin karriere, men er i gang med et stort VM. Tidligere på ugen vandt han også guld i parallelstorslalom.

Efter fredagens franske drama lakker det alpine VM mod enden. Tilbage på programmet er kun to slalomløb. Kvinderne kører lørdag, mens mændene afslutter VM dagen efter.

Skisport Slået til blods i tungt styrt

Lara Gut-Behrami er storfavorit til VM-sejren i Super-G og blandt medalje-kandidaterne i styrtløb. Foto: Damjan Zibert/NurPhoto via Getty Images Skisport Stjernen raser: - Kys mig i røven

7 kommentarer
Vis kommentarer