Fanget med nålen i armen: Får kæmpe straf

To østrigske langrendsløbere udelukkes i fire år for brug af doping, bekræfter Det Østrigske Antidopingbureau

Max Hauke blev filmet med nålen i armen, nu er han tildelt fire års karantæne. Foto: Ritzau Scanpix
Max Hauke blev filmet med nålen i armen, nu er han tildelt fire års karantæne. Foto: Ritzau Scanpix

Max Hauke blev fanget og filmet med video på sit hotelværelse med nålen i armen i februar tidligere i år.

Den østrigske langrendsløber var i gang med at bloddope sig, og nu er han udelukket fra sporten i fire år. Det bekræfter Det Østrigske Antidopingbureau ÖADR tirsdag.

Hauke blev afsløret og anholdt 27. februar midt under VM i østrigske Seefeld, og det samme gjorde kollega og landsmand Dominik Baldauf. Han er også udelukket i fire år for brug af doping.

Straffen trådte i kraft 1. marts 2019 og strækker sig frem til 28. februar 2023.

Tre andre udøvere blev anholdt i Seefeld 27. februar i det, der udviklede sig en stor dopingskandale. De tre andre var Aleksey Poltoranin fra Kasakhstan samt Karel Tammjärv og Andreas Veerpalu fra Estland.

I alt ni personer blev pågrebet i en omfattende aktion, og der blev foretaget razziaer flere steder i Østrig og Tyskland.

Den tyske læge Mark Schmidt blev udpeget som en af hovedmændene i sagen. Ifølge nyhedsbureauet NTB havde lægen en lang liste med klienter, der fik hjælp til at bloddope sig.

Mark Schmidt blev også arresteret i sin klinik i tyske Erfurt 27. februar i en aktion, der var en del af den såkaldte Operation Aderless.

Efterforskningen har også fældet andre atleter fra andre sportsgrene - heriblandt flere østrigske cykelryttere, der også er straffet med fire års udelukkelse.

Også den tidligere sprinter Alessandro Pettachi er blevet fældet i efterforskningen. Italieneren har dog nægtet at have dopet sig.

Både Baldauf og Hauke har erkendt deres skyld og fik slettet alle deres resultater, som de havde opnået i langrend siden 1. april 2016.

Se også: Måber over tv-billeder: Hvad er det de sniffer?

Se også: Norge erkender: Super-talent har fået doping

Under Tour de France i 2005 havde Michael Rasmussen bloddopet sig selv. Det krævede et minumum af investering og teknisk snilde at udføre. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kyllingens rystende indblik: Så nemt bloddopede jeg mig

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere