Du finder næppe en værre skihopper - i hvert fald ikke i olympisk sammenhæng - men berømmelsen kan man ikke tage fra Michael Edwards.
Den nu 56-årige englænder kom på alles læber i forbindelse med OL i Calgary i 1988, hvor han på mere eller mindre halsbrækkende facon forsøgte at udføre den klassiske disciplin.
Tyske Bild har mødt ham her mere end 30 år efter deltagelsen i vinterlegene, og han har gang i forretningen, må man forstå.
- Jeg rejser verden rundt og holder foredrag. Om vinteren har jeg mellem 15 og 25 aftaler om måneden. Senest var jeg i Australien, USA, Marokko og på krydstogt til De Kanariske Øer.
- Jeg får mellem 1.500 og 10.000 pund (13.000-88.000 kroner, red.) per optræden. Jeg er overrasket over, at min historie stadig fascinerer mennesker, siger han og fortæller, at hans hovedbudskab er, at man skal kæmpe for sine drømme, for så går de i opfyldelse.
Selv drømmer han om at finde kærligheden.
Han har meldt sig til dans i sine bestræbelser på at finde en ny kvinde i livet, efter hans ægteskab gik i opløsning. Hans dansepartner er efter hans udsagn en meget smuk kvinde fra Tyskland, men det bliver ikke hende, som han hopper i armene på.
- Hun er i slutningen af 20'erne og for ung til mig. Ærgerligt, lyder det fra Edwards, der måtte af med en formue, da han blev skilt.
Dyrker han så stadig skihop? Ja, det gør han såmænd. Han har senest sprunget imponerende 18 meter.
VM-helten overlevede kræft: Lever af søbemad resten af livet
Transferguru: Storklub i kontakt med Eriksen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.