Der har været masser af forargelse over det internationale skiforbund (FIS), siden de tidligere på måneden valgte at flytte deres kongres i 2020 fra Marrakech i Marokko til thailandske Pattaya.
Byen er nemlig mest af alt kendt for at være et sandt sex-paradis med mange prostituerede, og det har fået blandt andet Norge til at stritte imod.
Nu forsvarer præsidenten for det internationale skiforbund, 75-årige Gian-Franco Kasper, valget af den thailandske by.
- Jeg ønsker at sige, at Pattaya ikke kun er sex-turisme, siger Kasper ifølge blandt andre Nettavisen.
- Pattaya er også - så vidt jeg ved, for jeg har aldrig været der - et sted for store kongresser.
- Jeg må være ærlig at sige, at hvis vi i fremtiden må tælle antallet af prostituerede i hver en by, der bliver valgt, så vil vi få et problem, siger præsidenten.
Sådan kan der se ud i Pattaya og Thailand. Fotos: Sakchai Lalit/Martin Lehmann
I Norge har de ellers gjort meget for at få flyttet kongressen væk fra Pattaya.
- Jeg synes, at det var en forkert afgørelse - først og fremmest på grund af det tvivlsomme renommé knyttet til sexindustrien, som har præget denne by i en årrække, siger den norske skipræsident Erik Røste.
- Som international idrætsorganisation skal vi ikke sætte os i sådan en helt unødvendig situation. Det skader vores omdømme og alt det positive, der bliver besluttet, det kommer til at være i skyggen, siger Røste.
Golf-baben over dem alle: Brysterne kan være i vejen
Ullrich forklarer utroskab: - Jeg har brug for sex
75-årige Gian-Franco Kasper anerkender, at de skandinaviske lande er imod valget af Pattaya.
- Jeg må acceptere det, men for mig spiller det ingen rolle. Jeg bliver på hotellet uanset hvad.
- Vi må acceptere dette, og jeg er overbevist om, at de af vores deltagere, der har lidt tid til overs, vil kunne lide strandene, siger Kasper.
Ski-præsidenten forklarer, at det er et halvt år siden, at man takkede ja til tilbuddet om Pattaya, da man på grund af tekniske årsager alligevel ikke kunne komme til Marrakech alligevel.
Pattaya menes at have over 20.000 sex-arbejdere i byen, og ifølge 75-årige Kasper har byen al den luksus, som man behøver til de 1200 gæster til kongressen.
De to seneste kongresser har ligget i Grækenland og Mexico, mens FIS-toppen også har mødtes i byer som Rio de Janeiro, Miami, Antalya, Cape Town og Barcelona.
'Jeg drev bordel midt i OL-byen'
Sportsfolk i problemer: 25 procent afpresset af porno-piger