Grimt styrt: Helikopter flyver skilstjerne på hospitalet

Styrtløberen Marc Gisin kom galt afsted under et World Cup-løb ved Val Gardena i Italien, tilstand stabil i følge hans søster

Marc Grisin styrter og bliver liggende længe. Foto: Ritzau Scanpix
Marc Grisin styrter og bliver liggende længe. Foto: Ritzau Scanpix

En World Cup-konkurrence i styrtløb ved skisportsstedet Val Gardena i Italien blev lørdag overskygget af et grimt uheld.

Den schweiziske skiløber Marc Gisin mistede kontrollen og styrtede på vej ned ad Saslong-pisten.

Han landede hårdt på siden og ryggen, og efterfølgende blev han liggende på jorden uden at bevæge sig.

En redningshelikopter hentede 30-årige Gisin og fløj ham på hospitalet, efter at han havde modtaget behandling i næsten en halv time.

En helikopter flyver Marc Gisin mod hospitalet, hvorfra der forhåbentlig snart kommer godt nyt. Foto: AP
En helikopter flyver Marc Gisin mod hospitalet, hvorfra der forhåbentlig snart kommer godt nyt. Foto: AP

Omfanget af Gisins skader er ikke blevet offentliggjort.

Seneste: Hans søster, Michelle har netop sagt følgende til schweiziske Blick:

– Marc er vågnet, og hans tilstand er stabil. Han var bevidstløs i lang tid og er på vej til sygehuset i Bolzano. Vi håber det bedste, men lige nu ved vi ikke mere.

Schweizeren kommer fra en skisportsfamilie. Begge hans søstre, Dominique og Michelle Gisin, har haft stor succes på pisterne.

Dominique Gisin vandt guld ved vinter-OL i Sotji i 2014, og Michelle Gisin tog en guldmedalje i kombineret foran amerikanske Mikaela Shiffrin ved OL i Pyeongchang tidligere på året.

Marc Gisin også med ved vinterlegene i Sydkorea, men han har endnu ikke en OL-medalje på cv'et.

Se også: Nu stopper legenden: Måske den største nogensinde

Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix Skisport - 9. dec. 2018 - kl. 11:23 Nu taler familie ud om stjernes tragiske død: - Det er brutalt

Se også: Slår stor-alarm: Fylder sten i lommerne for at snyde med vægten

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere