- Håber inderligt at det ikke er sandt

En afgående russisk landstræner sender chokbølger gennem skiskydningsverdenen med sine doping-udtalelser

Ved VM i 2019 hev Loginov, (tv.) blandt andet en bronzemedalje hjem med holdkammeraterne. Året efter scorede han to medaljer og trak sig efter en dopingrazzia. Foto: TT NEWS AGENCY/Ritzau Scanpix
Ved VM i 2019 hev Loginov, (tv.) blandt andet en bronzemedalje hjem med holdkammeraterne. Året efter scorede han to medaljer og trak sig efter en dopingrazzia. Foto: TT NEWS AGENCY/Ritzau Scanpix

Den norske landstræner i skiskydning fik fremlagt citatet fra russernes ditto, Anatolij Khovantsev.

- Jeg håber inderligt, at det ikke er sandt, siger Per Arne Botnan til VG.

Det skyldes Khovantsevs postulat om, at han har arvet problemerne fra fortiden. Dem lukker han lige ud, mens han selv er på væk fra posten.

- Både forbundet og trænerne, som er der nu, lever med eftervirkningerne fra de år, hvor Rusland havde problemer med doping. Store problemer.

- At ombygge det og gå tilbage til den vanlige metode er ikke så let og hurtigt.

Han taler fejlagtigt om, at det er fem-seks år siden, en russisk skiskytte er blevet taget for doping og påstår, at de tidligere topresultater er opnået på grund af de præstationsfremmende midler.

- Hvilken udøver var ikke blandet ind i det? Du kan tælle det på fingrene.

- En hel generation er opfostret med doping.

Khovantsev ser behændigt bort fra dopingrazziaen mod Aleksandr Loginov og hans personlige træner Aleksandr Kasperovitsj, som fandt sted ved VM tidligere på året.

Han er selv på vej ud af døren, og ingen har kommenteret hans angreb endnu. Men magtkampen fortsætter, for russerne står altså uden landstræner, og flere vil også af med formanden for skiskytteforbundet i landet, Vladimir Dratsjov.

Den massive doping-brug fra 2003 til 2014 førte til, at 13 russiske skiskytter blev straffet.

Se også: Choktransfer: Fra 2. division til Arsenal

Se også: Omsætning på 1,7 milliarder: Manden skovler penge ind

Se også: Tjener chokeret over sine drikkepenge

Sport og Spil Eksperten råder: Fidusen du overser

Hobros Emmanuel Sabbi ønsker at skifte til OB allerede 1. juli. Sport og Spil Kvart million kroner lokker i lønposen

25 kommentarer
Vis kommentarer