Hirschers arvtager åbner World Cup'en med sejr

Alexis Pinturault var hurtigst, da herrernes alpine World Cup blev indledt med storslalom i østrigske Sölden

Franskmanden tog sejren. Foto: Johann Groder/Ritzau Scanpix
Franskmanden tog sejren. Foto: Johann Groder/Ritzau Scanpix

Alexis Pinturault var den første til at udnytte fraværet af Marcel Hirscher, da herrernes alpine World Cup-sæson søndag blev indledt i østrigske Sölden.

Her vandt franskmanden i storslalom - en disciplin som den nu pensionerede Hirscher har domineret i mange år.

Pinturaults sejr blev grundlagt i det første af de to gennemløb. Her var franskmanden hurtigst, dog med kun to hundrededele ned til landsmanden Mathieu Faivre.

I andet gennemløb var norske Lucas Braathen hurtigst, men ikke nok til at true Alexis Pinturault, der med sjettebedste tid lagde afstand til Faivre og sine andre nærmeste konkurrenter.

Franskmanden blev fejret i stor stil. Foto: Johann Groder/Ritzau Scanpix
Franskmanden blev fejret i stor stil. Foto: Johann Groder/Ritzau Scanpix
 

Pinturault endte samlet med at være lidt over et halvt sekund hurtigere end Mathieu Faivre, der sluttede som nummer to.

Slovenske Zan Kranjec endte på tredjepladsen.

Herrernes alpine World Cup er de seneste otte sæsoner blevet domineret af østrigske Marcel Hirscher, der er endt øverst på skamlen hvert år siden 2012.

I starten af september annoncerede østrigeren sit karrierestop efter 67 World Cup-sejre, hvoraf 63 af dem kom i enten slalom eller storslalom.

Alexis Pinturault er et godt bud på en arvtager til World Cup-tronen efter Hirschers stop. Den 28-årige franskmand sluttede på en samlet andenplads i sidste sæson og blev nummer tre i både 2014, 2015 og 2016.

Søndagens sejr var Pinturaults 24. i World Cup-regi. Halvdelen er kommet i storslalom.

Se også: Forklarer mystisk kollaps
Se også: Varme Wilczek på pletten
Holger Rune med trofæet efter sejr i sæsonfinalen. Privatfoto Tennis - 27. okt. 2019 - kl. 11:20 Kæmpe triumf: Helt til tops

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere