Legende-møde fik hende til at ændre tilgang

Mikaela Shiffrin har fået god rådgivning af tennislegenden

Mikaela Shiffrin og Roger Federer til et sponsormøde i Chicago. Foto Ritzau/Scanpix
Mikaela Shiffrin og Roger Federer til et sponsormøde i Chicago. Foto Ritzau/Scanpix

23-årige Mikaela Shiffrin har haft stor succes i den igangværende skisæson, hvor hun har vundet hele 14 løb. Senest er det blevet til VM-guld i både super G-disciplinen og slalom ved mesterskaberne i svenske Åre.

Shiffrin har været med i toppen af international skisport i mange år, og vundet adskillige løb. På trods af succesen har hun haft svært ved nyde de mange sejre, da der hele tiden har været et nyt løb at forberede sig til.

Men det ændrede sig, da hun forud for sæsonen stødte ind i superstjernen Roger Federer til et sponsormøde.

Federer skulle angiveligt have fortalt Shiffrin, at han ville ønske, han havde været bedre til at fejre sine sejre, da han var i sin storhedstid. Det skriver New York Times.

Det skulle Mikaela Shiffrin have taget til sig og nævner samtalen med tennisstjernen som årsagen til, at den igangværende sæson er den, hun har nydt mest.

Mikaela Shiffrin med sin VM-guldmedalje i super-G. Foto: Denis Balibouse.
Mikaela Shiffrin med sin VM-guldmedalje i super-G. Foto: Denis Balibouse.
 

Ny tilgang mere succes

Mikaela Shiffrins træner Mike Day har kunnet mærke forandringerne.

- For et år siden var vi rangeret som de dårligste i verden til at fejre en sejr, siger Mike Day til New York Times.

Men nu har Mikaela Shiffrin og hendes team taget skeen i den anden hånd.

-  Vi tager for eksempel ud og får en lækker middag med hele holdet. Griner over det, der er sket i løbet af dagen.

- Jeg tror, at den her nye muntre og lette tilgang til tingene, har ført til mere succes, siger Mikaela Shiffrin.

Ski-kolleger undrer sig

Shiffrins nye måde at gøre tingene på har også betydet, at hun har besluttet at stille op til færre discipliner ved VM i Åre.

Hun har blandt andet meldt fra til disciplinen kombineret alpint, som hun ellers blev udnævnt som favorit til.

Det undrer flere af hendes ski-kolleger, heriblandt ski-dronningen Lindsey Vonn.

- Hun kunne have vundet det hele.
- Jeg er en racer, og jeg vil vinde så mange løb som muligt. Så personligt forstår jeg det ikke, siger Lindsey Vonn til AP ifølge NY Times.

Mikaela Shiffrin er beæret over opbakningen fra Vonn, men føler at det er nødvendigt at sætte grænser for sig selv.

- Jeg ville elske at være med i alle konkurrencerne, det er virkelig fristende.

- Men jeg er nødt til kun at gøre, det min krop kan klare. Jeg går til grænsen, ikke over den, siger Mikaela Shiffrin.

Vonn fik enden på komedie. Foto: Ritzau Scanpix Skisport - 7. feb. 2019 - kl. 22:55 Av! Ski-stjerne viser blå røv

Se også: Slår syg favorit og tager VM-guld

Lindsey Vonn sluttede karrieren med bronze ved VM i Åre, og fremtiden byder på mange spændende planer. Foto: JONATHAN NACKSTRAND/Ritzau Scanpix Skisport - 14. feb. 2019 - kl. 06:09 Lindsey er helt færdig: Nu venter vilde ting

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere