- Meget frustrerende

Et dødsfald i nærmeste familie og siden coronanedlukning fravristede Mikaela Shiffrin World Cup-tronen i sidste sæson. Nu er hun favorit til at generobre den

Mikaela Shiffrin mistede World Cup-sejren i vinter på grund af dødsfald i familien og corona, og nu er hun skadet. Foto: Frank Franklin II/Ritzau Scanpix
Mikaela Shiffrin mistede World Cup-sejren i vinter på grund af dødsfald i familien og corona, og nu er hun skadet. Foto: Frank Franklin II/Ritzau Scanpix

Testkampe som Danmark mod Færøerne er uansvarlige, lyder det fra FIFPro. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold Uansvarligt: - Landskampe skal stoppes

2020 har ikke været noget godt år for det 25-årige amerikanske skifænomen Mikaela Shiffrin, der er ukampdygtig, når World Cup-sæsonen indledes lørdag.

Alt så ellers lyst ud, da hun i slutningen af januar sejrede i både styrtløb og Super G i Bulgarien og øgede sin suveræne føring i den samlede World Cup-stilling for sæsonen 2019/20.

Kun uheld kunne umiddelbart forhindre hende i at vinde World Cuppen for fjerde år i træk. Det skulle blive privat sorg, der vippede hende af tronen.

I begyndelsen af februar døde hendes far i en ulykke i hjemmet, og da Shiffrin derefter tog en konkurrencepause på en måned, mistede hun førstepladsen i World Cuppen.

Da hun var klar til at generobre førstepladsen, sørgede coronapandemien for at afblæse resten af sæsonen, og så måtte hun se italienske Federica Brignone vinde World Cuppen.

Når Mikaela Shiffrin er klar til World Cup-comeback - formentlig i Østrig i næste måned - er det første gang, at hun er i konkurrence siden slutningen af januar. (Arkivfoto) Foto: Lisi Niesner/Reuters
Når Mikaela Shiffrin er klar til World Cup-comeback - formentlig i Østrig i næste måned - er det første gang, at hun er i konkurrence siden slutningen af januar. (Arkivfoto) Foto: Lisi Niesner/Reuters

Mikaela Shiffrin er blevet faderløs. Foto: Ritzau Scanpix Skisport Stjernen i dyb sorg: - Forfærdeligt

Den tidligere danske skiløber Christoffer Faarup er overbevist om, at Shiffrin havde vundet World Cuppen, hvis der ikke var sket uforudsete ting uden for pisterne.

- Hun førte jo stort inden og virkede til at have stor kontrol og udvikling i alle discipliner, siger Christoffer Faarup.

Optakten til den nye sæson, der indledes med storslalom i østrigske Sölden i weekenden, har dog også været præget af uheld for Shiffrin. Således har hun pådraget sig en rygskade og må stå over i første afdeling.

- Jeg er blevet rådet til at sidde over i Sölden, så min ryg kan blive helt klar til resten af sæsonen.

- Efter at have startet i Sölden de seneste otte år, er det meget frustrerende, men heldigvis er skaden ikke værre, end at jeg snart er tilbage, siger Mikaela Shiffrin.

Shiffrin på den røde løber. Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix
Shiffrin på den røde løber. Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix
 

Christoffer Faarup føler sig dog sikker på, at Shiffrin ender med at vinde World Cuppen samlet, selv om hun bliver sat tilbage fra start.

Han mener, at hun genvinder tronen på sin alsidighed og evne til at favne alle discipliner; slalom, storslalom, styrtløb og Super G.

- Jeg tror nok, at hun skal blive udfordret af forskellige konkurrenter i de forskellige discipliner. Så hun kommer ikke til at vinde alle løb, men hun vil tage så mange top-3-placeringer, at jeg ikke kan se nogen true hende totalt set, vurderer Faarup.

Shiffrin har da også tid til at komme sig ovenpå rygskaden, da andet løb først løber af stablen i Østrig 13. november. Desuden er afdelingerne i USA og Canada foreløbigt aflyst, så sæsonen starter blidt ud med bare tre afdelinger inden december.

- Som jeg forstår det, er hun snart klar, og jeg tror, at hun bliver rigtig farlig, så snart hun har styr på ryggen igen, forudser Faarup.

Sport og Spil Eksperten ligger nummer 1: I dag er de helt uundgåelige

Sport og Spil Så du også med? Her var de smukkeste atleter ved vinter-OL

Trods en andenplads for Toro Rosso i fjor i Brasilien, og den overraskende sejr for Alpha Tauri i Italien har Pierre Gasly reelt udspillet sin rolle hos Red Bull. Et skifte til Renault ville give ekstra liv til karrieren, som det skete for Carlos Sainz for tre år siden. Foto: Jennifer Lorenzini/Pool/Ritzau Scanpix Formel 1 Kørerkabale: Pønser på chokskifte

13 kommentarer
Vis kommentarer