'Nej, nej nej!': OL-vinder i grimt styrt

Norske Kjetil Jansrud hamrede ind i sikkerhedsnettet under Super G-løbet i Beaver Creek

Skræmmende billeder! Olympisk mester ender i sikkerhedsnettet. Video: Tv3 Sport

Det var uhyggelige scener, der udspillede sig under mændenes Super G-løb i Beaver Creek, Colorado.

Norske Kjetil Jansrud missede i høj fart et sving, mistede balancen og hamrede direkte ind i det sikkerhedsnet, der heldigvis omgiver banen.

Den 36-årige nordmand lå i sneen med tydelige smerter, men heldigvis ved bevidsthed hele tiden, inden han hurtigt fik hjælp.

Se det voldsomme styrt øverst i artiklen.

Efterfølgende kom Kjetil Jansrud ifølge vg.no på benene igen, men man kunne se på ham, at det var galt med knæet.

Det har også siden vist sig, at den Olympiske Super G-vinder i 2014 har beskadiget sit korsbånd og det indvendige sidebånd i knæet.

Det er dog for tidligt at afskrive Jansrud fuldstændig til det kommende vinter-OL, lyder det fra nordmandens lejr.

Uanset hvad, så er uheldet en kæmpe bet for Kjetil Jansrud, der tidligere har udtalt, at han ser denne sæson som sin sidste.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.