Nordisk krig: Her storhåner svenskerne Norge

Sverige tog guld, mens Norge dummede sig eftertrykkeligt ved på ti-kilometerdistancen ved langrends-VM. Nu håner svenskerne både det norske langrendshold og pressekorps

De kønne norske langrendsløbere, Therese Johaug og Astrid Jacobsen, her med svenske Charlotte Kalla, har måtte stå mål for mærkelige spørgsmål ved langrends-VM (Foto: AP)
De kønne norske langrendsløbere, Therese Johaug og Astrid Jacobsen, her med svenske Charlotte Kalla, har måtte stå mål for mærkelige spørgsmål ved langrends-VM (Foto: AP)

'Ikke Norge'. Det er ordene, der går igen på en resultatliste, som den svenske avis Aftonbladets sportsredaktion lagde ud på de sociale medier i forbindelse med langrends-VM i Falun i Sverige. Listen understreger, hvor opsatte svenskerne har været på at bryde den sædvanlige norske dominans.

Tirsdag lykkedes det endelig for svenskerne, da nordmændene dummede sig med en helt forkert smøring af deres ski, og svenske Charlotte Kalla dermed kunne sejre i ti-kilometerløbet på Lugnet skistadion i Falun.

Se også: Dansk VM-håb ude med hjerteproblemer

Og den norske ydmygelse var total. For mens Sverige både vandt og tog en fjerdeplads, var bedste nordmand Heidi Weng på en mildt sagt skuffende 22. plads.

Med i skuffelsen skal regnes, at Aftonbladets ski-ekspert Petra Thorén allerede i december fortalte norske VG, at hun, set med svenske briller, håbede, at nordmændene ville dumme sig med smøringen af deres ski til VM. Det ønske fik Thorén så opfyldt tirsdag.

Samtidig gør svenske Expressen et stort nummer ud af Heidi Wengs udtalelse efter den skuffende 22. plads.

- Jeg havde elendige ski idag. Måske kan jeg bytte hold, så jeg kan blive svensk. Kan jeg få lov til det?, sagde Weng.

Se også: Total norsk triumf ved VM

Som prikken over i'et langer Expressens Pär Andersson ud efter det norske pressekorps, ovenpå en række mærkelige spørgsmål til de norske udøvere om alt fra datingappen Tinder til seksuelle hentydninger og hvilket undertøj, de kvindelige udøvere foretrækker. En række spørgsmål, som Andersson kalder 'en opvisning i sexisme'.

- Til fredagens pressekonference spurgte en VG-reporter Therese Johaug, en af verdens tre bedste langrendsløbere, hvilken type trusser hun foretrækker at løbe i. Hvem har skylden for det? De norske løbere? De norske journalister? Eller os i de svenske medier, der lykkeligt skriver om de her sjove optrin til pressekonferencerne, eftersom læserne ser ud til at elske det? Formentlig en kombination af alle tre. Men næste gang jeg tager til en norsk pressekonference, håber jeg at både spørgsmålene og svarene er kommet ud af teenage-perioden, skriver Andersson.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere