Nordmand genvinder Tour de Ski

Nordmanden Martin Johnsrud Sundby løb fra Petter Northug på sidste bakke og tog den samlede sejr i Tour de Ski

Martin Johnsrud Sundby brøler sin glæde ud. (Foto: AP)
Martin Johnsrud Sundby brøler sin glæde ud. (Foto: AP)

Nordmanden Martin Johnsrud Sundby var som ventet bedste mand på sidstedagen af langrendsløbet Tour de Ski, og så vandt han også det ugelange etapeløb samlet.

Han vandt også løbet sidste år.

Petter Northugs forspring var kun på tre sekunder inden søndagens afsluttende jagtstart, og Sundby fik hurtigt kontakt med landsmanden, mens de to sammen øgede til forfølgerne.

De fulgtes hen til stigningen kort før mål, og her var Martin Johnsrud Sundby klart stærkest. Han var i mål 34 sekunder foran Petter Northug. Russeren Jevgenij Belov blev nummer tre.

- Denne sejr føles meget bedre end sidste år. Ikke bare fordi jeg afgjorde det på bakken, men konkurrencen var meget hårdere denne gang, siger Sundby ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Svenskeren Calle Halfvarsson blev nummer fire.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere