Norsk nytårsoverraskelse

Nordmanden Marius Lindvik slog hjemmebanehåbet Karl Geiger i den anden afdeling af skihopkonkurrencen

Marius Lindvik fra Norge vandt den traditionsrige konkurrence i Garmisch-Partenkirchen. Foto: Daniel Karmann/Ritzau Scanpix
Marius Lindvik fra Norge vandt den traditionsrige konkurrence i Garmisch-Partenkirchen. Foto: Daniel Karmann/Ritzau Scanpix

Den norske skihopper Marius Lindvik vandt onsdag nytårsskihoppet i tyske Garmisch-Partenkirchen.

Lindvik imponerede med to flotte hop i den anden afdeling af firebakketurneringen i skihop.

Nordmanden hoppede 143,5 meter og slog banerekorden i sit første hop. I finalen fulgte han op med et hop på 136 meter, og det var nok til at tage sejren. 

Artiklen fortsætter under billederne.

Marius Lindvik (th) lykønskes af landsmanden Johann Andre Forfang. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Marius Lindvik (th) lykønskes af landsmanden Johann Andre Forfang. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix

Marius Lindvik var flyvende i nytårsskihoppet. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Marius Lindvik var flyvende i nytårsskihoppet. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
 

Den første afdeling i Obersthof i Tyskland blev vundet af japaneren Ryoyu Kobayashi, som også er forsvarende mester efter den samlede sejr i 2019.

Kobayashi blandede sig også i toppen nytårsdag og havde med 141 meter det længste hop i finalen, men han var et stykke fra Lindvik og endte lige uden for podiet.

I finalen slog Lindvik tyskeren Karl Geiger, der endte som nummer to med hop på 141,5 og 132 meter. Nummer tre blev polakken Dawid Kubacki.

Turneringen fortsætter i Innsbruck og slutter i Bischofshofen på mandag.

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

Se også: Skidronning friede til sin forlovede

Filip Zubcic på pisten i Alta Badia i weekenden. Foto: Alessandro Garofalo/AP/Ritzau Scanpix Skisport - 24. dec. 2019 - kl. 19:08 Vanvittigt: Katastrofen lurede på grund af tumpe

Se også: Hulkende stjerne: - Giv mig is og marcipan!

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere