Østrigsk skistjerne skriver historie

Marcel Hirscher er den første mandlige alpine skiløber til at vinde den samlede World Cup fire år i træk

Marcel Hirscher vandt igen den samlede World Cup - det er nu fjerde gang i træk, at den 26-årige østriger trækker af sted med krystalpokalen. (Foto: AP/Giovanni Auletta)
Marcel Hirscher vandt igen den samlede World Cup - det er nu fjerde gang i træk, at den 26-årige østriger trækker af sted med krystalpokalen. (Foto: AP/Giovanni Auletta)

Den østrigske skistjerne Marcel Hirscher vandt lørdag den samlede World Cup for fjerde år i træk, og det har ingen anden mandlig alpin skiløber formået tidligere.

Den fjerde triumf blev sikret, da Hirschers nærmeste konkurrent, norske Kjetil Jansrud, besluttede sig for ikke at stille op i sæsonens sidste slalomløb. Det køres søndag.

Se også: Skiskydnings-fænomen misser VM-guld nummer 20

Hirscher sluttede som nummer fire i lørdagens storslalomløb, som blev vundet af norske Henrik Kristoffersen ved sæsonafslutningen i franske Meribel.

Jansrud blev nummer 11, og dermed udbyggede Hirscher sin føring i den samlede stilling til 60 point.

Se også: Dansk junior-skiløber vinder VM-sølv i styrtløb

Det internationale skiforbund (FIS) kunne kort tid efter offentliggøre startlisten til søndagens slalomløb i Meribel, og Jansruds navn figurerede ikke blandt deltagerne.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere