- USA bør boykotte Beijing 2022 i betragtning af Kinas trusler i udlandet og tyranni i hjemlandet. Det kommuniske Kina er mere farligt i dag end Nazi-Tyskland var i 1936.
Nikki Haley, der repræsenterede USA som FN-ambassadør under Donald Trump opfordrede i sidste uge Joe Biden til at boykotte det vinter-OL, der skal foregå i kinesiske Beijing om 11 måneder.
Og verdens bedste alpine skiløber Mikaela Shiffrin er bekymret og føler ikke, at hun bør skulle vælge mellem moral og sit job.
- Det værste er, at der ikke kun er anklager, men ligesom har været legitime beviser mange af de steder, hvor der har været OL de seneste mange gange, siger Shiffrin til CNN.
- En af de vigtigste ting ved OL er, at det formodes at være en global begivenhed ikke kun i de store sportslande, men for alle lande.
Nu er hun i lidt af et dilemma.
- Jeg forstår vigtigheden i at forsøge at være tro mod dette løfte, men det er hårdt, hvis jeg skal være ærlig, siger 26-årige Shiffrin, der vandt OL-guld både i 2014 og 2018.
- OL er stort, og det er noget, du sigter efter, og som du ikke vil gå glip af.
- Og du ønsker bestemt ikke at blive sat til at vælge mellem menneskerettigheder og moral over for at være i stand til at udføre dit job, som på den anden side kan sætte fokus på nogle spørgsmål eller kan bringe håb til verden på et meget vanskeligt tidspunkt, siger Shiffrin.
Kina har længe været beskyldt for at undertrykke minoritetsgruppen uigurerne, hvor man bruger ansigtsgenkendelse til at spore dem. Også Hong Kong menes at blive undertrykt.
Det republikanske parlamementsmedlem Michael Waltz har tidligere slået fast, at 'enten flyttes OL, eller også boykotter USA', men endnu har hverken den nye præsident eller den amerikanske olympiske komité taget stilling til sagen.
Vinter-OL 2026 er allerede fastlagt til Milano og Cortina d'Ampezzo i Italien, så der bliver formentlig ingen problemer med boykot.
- Vi kan ikke spille VM på baner bygget af slaver og død
Absurd manipulation i 40 år: Nu er det slut
Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab
Skandaløse billeder: - Ingen har ret til at slå børn