OL-guldvinder dræbt i ulykke - nu lufter politiet teori

Norsk politi føler sig overbevist om, at mørke og dårligt vejr var årsag til Vibeke Skofteruds dødsulykke på en vandscooter. Kvinden havde drukket alkohol, men politiet mener ikke, at det er årsagen til tragedien

Aftonbladet fortæller her om dødsfaldet (Video: Aftonbladet)

Siden den tidligere norske langrendsløber og OL-guldvinder Vibeke Skofterud søndag blev fundet død nær norske Arendal, har politiet efterforsket dødsfaldet i håb om at finde en årsag til ulykken.

Norsk politi er nu så tæt på at have færdiggjort efterforskningen, at de har en temmelig sikker teori om, hvorfor 38-årige Vibeke Skofterud blev fundet død på land - ikke langt fra en vandscooter, der lå i en lille bugt.

Dårligt vejr med kraftig regn og mørke skal således have forårsaget ulykken, lyder det.

- Det er meget vanskeligt at manøvrere i søen i mørke. Det kan være forskelligt fra gang til gang, selvom man sejler den samme rute.

– Vi har en helt sikker observation af hende på et sted, som ligger ganske tæt på ulykkesstedet. Det tyder på, at hun er sejlet i retning af hytten og beklageligvis manøvreret forkert i mørket og ramt fjeldet, siger efterforskningsleder Torbjørn Trommestad ifølge norske VG.

Vibeke Skofterud var angiveligt på vej hjem til sin hytte, efter hun havde været til koncert i Arendal, da ulykken skete. Hun blev meldt savnet af sin kæreste klokken 01:00 natten til søndag, fordi hun ikke var kommet hjem som aftalt, og ti timer senere blev hun fundet død.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vibeke Skofterud efter et løb i 2011. Foto: AP
Vibeke Skofterud efter et løb i 2011. Foto: AP
 

Nye detaljer om OL-guldvinders tragiske død: - Alt er håbløst

- Havde drukket alkohol
I norske medier har man spekuleret i, om ulykken kunne skyldes alkohol, men selvom den norske kvinde havde indtaget alkohol i løbet af aftenen, så mener politiet ikke, at det er årsagen til, at hun forulykkede på vandscooteren.

– Skofterud havde drukket alkohol i løbet af aftenen, men det betyder ikke nødvendigvis, at hun havde en promille, da hun sejlede hjem. Man kan jo sagtens tage sig et glas vin klokken 19 og sejle klokken 24, siger Torbjørn Trommestad til VG.

Det oplyses samtidig, at man afventer resultatet af obduktionen, før man kan fastslå en eventuel promille hos Vibeke Skofterud. I Norge er det tilladt at sejle med en vandscooter med en promille på op til 0,8.

Også vandscooteren er ved at blive undersøgt, men ifølge politiet er der intet, der tyder på, at det skulle være en mekanisk fejl, der forårsagede ulykken.

Vibeke Skofterud arbejdede som tv-ekspert, efter hun stoppede karrieren i 2015. Foto: Ritzau Scanpix
Vibeke Skofterud arbejdede som tv-ekspert, efter hun stoppede karrieren i 2015. Foto: Ritzau Scanpix
 

OL-guldvinder dræbt i vandscooter-ulykke

Chok! Kulørt wrestler fundet død i fængselscelle

Her er han! Tag med på besøg hjemme hos Superligaens stjerneskud

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.