OL-vinders rystende oplevelse: Han kunne være blevet morder

En helt almindelig træningstur på rulleski var tæt på at gå galt for OL-vinder Jessica Diggins

’Jeg bankede på hans vindue et par gange og råbte, at han ville få os dræbt', skriver Jessica Diggins på sin hjemmeside. Foto: Andrew Harnik / AP
’Jeg bankede på hans vindue et par gange og råbte, at han ville få os dræbt', skriver Jessica Diggins på sin hjemmeside. Foto: Andrew Harnik / AP

Til trods for at man har vundet OL-guld og verdensmesterskabet for sit land, er det ikke ensbetydende med, at man kan indgyde respekt, når man færdes i trafikken.

Det måtte den amerikanske langrendsløber Jessica Diggins sande, da hun var ude på rulleski for at pudse formen af med træningsveninden Kris Hansen.

På Diggins hjemmeside beretter hun om en ubehagelig episode, der opstod under træningspasset:

’Da vi hørte en bil komme, trak vi helt ind i højre side og kørte på en række. Vi var på en lang, lige strækning af vej med en bakke lidt længere fremme. Det var tydeligt, at bilen kunne køre forbi os og samtidig have masser af plads til venstre’, skriver hun.

Foto: All Over Press Skisport - 3. aug. 2018 - kl. 06:04 De første svar er kommet: Sådan døde norsk OL-guldvinder

Du får os dræbt
Men så enkelt forløb hele scenen langt fra.

Ifølge guldvinderen susede bilisten forbi ski-parret i en rasende fart, der fik dem til at ’rokke’ fra side til side. Efter at han var kørt forbi, stoppede han dog op, hvorefter han træk helt ind i højre side af vejen, mens han kørte i samme tempo som veninderne, og tvang dem til at køre midt ude på vejen.

’Jeg bankede på hans vindue et par gange og råbte, at han ville få os dræbt. Men han gav mig fingeren og skruede op for musikken’, skriver hun på sin hjemmeside og fortsætter:

’Det er den vildeste form for aggressiv mobning, og ’jeg er større end dig, og jeg er i en SUV, så jeg må genere dig’, som jeg nogensinde har set fra en person’.

Diggins fik noteret mandens nummerplade, og efterfølgende fik han en venlig påmindelse fra det lokale politi om, at det faktisk er ulovligt at køre på den måde.

Lindsey Vonn tørrer en tåre væk ved pressekonferencen, hvor hun fortalte om savnet af sin farfar, som gjorde tjeneste i Korea under krigen 1950-53. Foto: AP. OL 2018 - 9. feb. 2018 - kl. 11:10 Superstjerne brød sammen på podiet: 'Jeg savner ham så meget'

Kunne være blevet morder
’Men … jeg fik det dårligt inden i. Hvis den fyr havde været 15 centimeter tættere på os, ville vi være endt på hospitalet eller døde. Jeg tror, at nogle aggressive bilister ikke er klar over, at hvis de vil ’give folk en lektion’, er der mulighed for, at de bliver til en morder lige på stedet’, skriver Jessica Diggins, mens hun opfordrer folk til at passe bedre på hinanden i trafikken.

Jessica Diggins vandt OL-guld i langrend ved Vinter-OL 2018 i Sydkorea.

Det er den første amerikanske guldmedalje, der er vundet i den disciplin, som nordmændene notorisk er kendt for at dominere.

Se også: Stjernen tæt på ny ydmygelse: Latterliggør landstrænerne

Verdens bedste skiløber Lindsey Vonn har haft det svært med selvværdet. Hun har følt sig 20 kilo for tung og har skammet sig over sin krop. Foto: AP Skisport - 8. okt. 2017 - kl. 13:19 Har smidt tøjet med Wozniacki: Før skammede jeg mig over min krop

Se også: Vandt VM-guld i skihop: Nu er han udtaget til Tour de France

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere