Annonce:
Annonce:

Rasende efter Rusland-besked: - Ubegribeligt

De nordiske skiforbund er ikke just begejstret for det internationale forbunds tanke om at lukke udøvere fra Rusland og Belarus tilbage i konkurrencer i den forestående sæson

Langrendsløberen Alexander Bolshunov er en af de udøvere, der har været afskåret fra konkurrence. Foto: Aaron Favila/AP/Ritzau Scanpix
Langrendsløberen Alexander Bolshunov er en af de udøvere, der har været afskåret fra konkurrence. Foto: Aaron Favila/AP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Skisport

Sindene er i kog i skisporten. I hvert fald i den nordiske del.

Grunden er, at Det Internationale Skiforbund (FIS) torsdag meldte ud, at der nu er tanker om igen at tillade deltagelse fra udøvere fra Rusland og Belarus, der ellers har været udelukket fra konkurrencer.

- I øjeblikket er der regler og sanktioner mod Rusland og Belarus. Det ser ud til, at Thomas Bach (præsident for Den Internationale Olympiske Komité, red.) begynder at tænke over det og har holdt møder med de internationale forbund og mere eller mindre begynder at åbne dørene igen. Sport skal ses uafhængigt af politik.

- Det kan ske hurtigt. Måske er det muligt i december, for så kunne begge nationer - naturligvis uden at stille op under eget flag - muligvis deltage ved VM, sagde FIS-generalsekretær Michel Vion på konferencen Forum Nordicum i Slovenien ifølge Bild.

Annonce:

Han understreger, at det kun drejer sig om at lade skiløberne deltage i konkurrencer og ikke at lade hverken Rusland eller Belarus arrangere dem.

Den besked er ikke blevet godt modtaget i Sverige. Her er direktøren for det svenske skiforbund, Karin Mattsson, decideret rasende.

- Vores udgangspunkt er, at dette er utænkeligt. Det er et ubegribeligt standpunkt at have lige nu, og vi forstår ikke, hvorfor han siger det.

- Vi har præcis den modsatte opfattelse, siger Karin Mattsson til Expressen.

Hun forventer, at de forskellige forbund under FIS bliver taget med på råd, og hun er overbevist om, at vi hverken ser russiske eller belarusiske udøvere i konkurrence lige om hjørnet.

- Vion siger, at de kommer til at følge IOC, og jeg kan ikke forestille mig, at IOC kommer til at gå ud ad denne tangent.

- Så jeg tror ikke, at vi behøver at være urolige, men alligevel er det ikke godt, at han siger det. Det skaber uro og uorden, påpeger Karin Mattsson.

Hun bliver bakket op af sportschefen for skihop i Norges Skiforbund, Clas Brede Bråthen:

Annonce:

- Vi har været klare fra dag ét: Det er direkte umoralsk, og der er ingen gode argumenter for, at russerne kan få lov til at deltage, når de angriber et andet land i et af de værste angreb, vi har set i Europa, siger han til VG.

Også i Finland er der utilfredshed:

- Det Finske Skiforbunds holdning til tilladelsen til, at russiske atleter kan vende tilbage til sporten, er et absolut nej, skriver Det Finske Skiforbund i en erklæring på sin hjemmeside.

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra krigen i Ukraine her.

Få overblikket over de seneste nyheder fra krigen i Ukraine her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også:

OL-guldvinder til Putin: Rusland skal vinde!

Stjernerne hyldede Putin

Krigserklæring af OL-stjernen

OL-helte forfremmes i Putins hær

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: