Rasende på konkurrent: Hvad er der galt med ham?

En japansk konkurrent overhalet med en omgang høster ikke ligefrem roser fra den tyske skiskydningslejr

Simon Schempp blev forhindret i at spurte med om førstepladsen i søndagens holdstafet (Foto: All Over)
Simon Schempp blev forhindret i at spurte med om førstepladsen i søndagens holdstafet (Foto: All Over)

Søndagens holdsprint for herrer i skiskydning endte med en russisk sejr, da russeren Anthon Sjipulin spurtede sig til sejren foran Tyskland og Simon Schempp.

En tæt duel mellem de to endte dog aldrig med en intens spurt, da en konkurrent fik uheldig indflydelse på afgørelsen. Det fortæller norske NRK.

Efter den sidste skydning resterede kun en kort indkørsel mod mål og det forventede opløb - og Tyskland og Rusland forlod standpladsen samtidig og kæmpede for at komme først rundt i de afgørende sving.

Se også: Dansk (!) skiskytte vinder VM-sølv

Side om side kæmpede Schempp og Shipulin om at komme først, da japanske Yuki Nakajima skulle til at overhales med en omgang. Men i stedet for at trække til side, som man normalt gør, når man bliver overhalet med en omgang, holdt japaneren sporet i midten af pisten i markant lavere tempo.

Det satte Schempp tilbage, da han skulle korrigere sit spor, og han kom derfor ind bag Shipulin og nåede aldrig på siden af russeren igen.

- Jeg blev hindret og måtte stoppe lidt op. Sjipulin er stærkt, og det er ikke sikkert, jeg havde slået ham uanset hvad, men det er synd, at jeg ikke fik en fair chance for at kæmpe om sejren, lød det fra en opgivende Schempp til NRK.

Selvom publikum råbte efter japaneren og sagde, han skulle flytte sig, blev Nakajima altså i midten af pisten, og det fik bestemt ikke pæne ord med på vejen af en anden deltager på det tyske stafethold. Han var godt tosset på japaneren.

Se også: Norsk skistjerne udelukket fra World Cup

- Jeg ved ikke, hvad der er galt med ham. Normalt burde man kigge sig tilbage og så straks trække ud til siden, lyder det fra Arnd Pfeiffer.

Selvom tyskerne dog ikke mener, at sejren løb dem af hænde med japanerens indblanden, så ærgrer de sig alligevel. Den russiske skiskytte Sjipulin er dog overbevist om, at han havde vundet uanset.

- Jeg mener ikke, det var afgørende for resultatet. Simon er stærk og bliver bedre og bedre. Men jeg havde helt styr på situationen, og kontrollerede den, lyder det fra russeren.

Norge indtog den sidste plads på podiet.

Se hele episoden her. Omkring 23 sekunder inde i klippet

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere