Shiffrin generobrer World Cup-dukseplads fra italiener

Amerikaneren Mikaela Shiffrin vandt tirsdag storslalom i franske Courchevel og overtog World Cup-føringen

Mikaela Shiffrin i midten nåede tirsdag op på 72 World Cup-sejre i karrieren. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Mikaela Shiffrin i midten nåede tirsdag op på 72 World Cup-sejre i karrieren. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Der var tirsdag skiftedag helt i toppen af kvindernes World Cup i alpint skiløb.

Med en sikker storslalomsejr i franske Courchevel sikrede den amerikanske stjerne Mikaela Shiffrin sig nok point til at gå forbi italieneren Sofia Goggia i stillingen.

Den tredobbelte samlede World Cup-vinder var 0,86 sekund hurtigere end svenske Sara Hector efter to gennemløb, mens schweizeren Michelle Gisin blev nummer tre.

Shiffrin kom med sejren op 670 point i den samlede World Cup-stilling, hvor Goggia er nummer to med 635 point. De har begge langt ned til tredjepladsen, hvor Petra Vlhová har 390 point.

Med sejren nåede den amerikanske stjerne samtidig op på 72 World Cup-sejre i karrieren. Det er 10 sejre mindre end landsmanden Lindsey Vonn og 14 sejre færre end den svenske rekordholder Ingemar Stenmark.

26-årige Shiffrin er oppe på tre World Cup-sejre i denne sæson.

Hun har tidligere vundet to OL-guldmedaljer og seks gange VM-guld.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.