Ski-babe: Acceptér nu muskuløse kvinder

Den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn taler i et interview med svenske Expressen om det store kropslige pres, hun har følt som atlet. Hun følte ikke hun passede ind i et spinkelt kropsideal

Lindsey Vonn har altid fundet det svært at passe ind.

Igennem mange år har den smukke skiløber følt, at hendes muskuløse krop ikke var accepteret af samfundet, på samme måde som spinkle kvinder. En fordom, som Lindsey Vonn har følt er stærkt tilstede i sportsverden.

- I min karriere har der været dage, uger og endda måneder, hvor jeg har følt mig usikker på mig selv. Jeg har været bekymret over, om jeg kunne stå på ski igen (efter hendes skader, red.), men også om jeg var for muskuløs og stor til at passe ind i det amerikanske ideal om en atlet, skriver Lindsey Vonn i sin bog, som udkom i efteråret 2016.

Opfattelsen af ikke at være god nok, har længe pint skistjernen, og gjort at hun befandt sig under et stort psykisk pres.

- Jeg har absolut ikke haft den bedste selvtillid tidligere, men nu har jeg accepteret, hvem jeg er, siger Lindsey Vonn i et interview til svenske Expressen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Det er svært at forstå, at Lindsey Vonn har følt, at hun ikke kunne stå ved sin krop. Her ses hun til EMMY-uddelingen i 2016. Foto: AP
Det er svært at forstå, at Lindsey Vonn har følt, at hun ikke kunne stå ved sin krop. Her ses hun til EMMY-uddelingen i 2016. Foto: AP

Kvindelige muskler

Lindsey Vonn har i processen med at acceptere sig selv skrevet en bog kaldet 'Stærk er det nye smuk'.

Bogen udkom i efteråret 2016, og hylder den sunde kvindekrop i alle størrelser. Hun poserer blandet andet nøgen på bogens første sider, hvor hun står med skistave under armene, og ligner hun er klar til at tage afsæt ned ad løjpen.

- Jeg ønsker, at hjælpe folk til at blive mere fortrolig med, hvem de er. Det handler ikke om at være tynd eller ligne en model, men om at blive sikker på, hvem du er, og være en stærk, sund kvinde, siger hun til Expressen.

Lindsey Vonn henviser i sin bog t til tennisspilleren Serena Williams, som en anden af de kvinder, som er muskuløse og smukke, men ikke er så bredt 'accepteret' som kropsideal.

For nylig blev den norske langrendsløber Marit Bjørgen også udstillet på sociale medier, fordi hun viste sin meget muskuløse overarm frem.

Artiklen fortsætter under billedet:

Lindsey Vonn efter hun har vundet Verdensmesterksabet i styrtløb. Foto: AP
Lindsey Vonn efter hun har vundet Verdensmesterksabet i styrtløb. Foto: AP

Udsat på de sociale medier
Lindsey Vonn har kæmpet sig igennem flere personlige nederlag inden for de seneste år. To slemme skadesforløb satte hendes strålende karriere på standby, og hendes forliste forhold med golf-fænomenet Tiger Woods gav hende ekstremt meget opmærksomhed fra medierne.

Mange negative beskeder på sociale medier, har været ved at få den smukke kvinde til at falde fra hinanden.

- Der har været mange meget grimme mennesker på internettet og i sociale medier. Men nu har jeg endelig indset, at hvis jeg lytter til, hvad alle andre tænke, bliver jeg den mest elendige person i verden. Men hvis jeg lever mit liv, og accepterer hvem jeg er, er jeg meget gladere. Det er hvad, jeg endelig har gjort, siger amerikaneren til Expressen.

Nu har den lyshårede skiløber fundet kærligheden på ny, og er begyndt at date Kenan Smith, som er hjælpetræner for top-fodboldholdet Los Angels Rams.

Artiklen fortsætter under billederne:

Lindsey Vonn sammen med sin nye kæreste Kenan Smith under World Cup super-G i Cortina d'Ampezzo, Italien. Foto: AP
Lindsey Vonn sammen med sin nye kæreste Kenan Smith under World Cup super-G i Cortina d'Ampezzo, Italien. Foto: AP

Vejen tilbage på sneen
Lindsey Vonn blev i 2015 ramt af slemme skader, som gjorde, at hun ikke kunne stå på ski i lange perioder. Først blev hun ramt af en slem knæskade og senere på året faldt hun i et slemt styrt, som kostede hende førerligheden i sin hånd.

Hun genvandt den efter et langt og hårdt genoptræningsforløb, som hun fik hjælp til at flere læger.

- Der er lang vej igen, før hånden er et hundrede procent. Jeg kan stadig ikke strække fingrene hele vejen, siger Lindsey Vonn til Expressen.

Skiløberen har især problemer med hånden i kulden på pisterne til stor frustration for hende. Men kampen er langt fra ovre og hun nægter at give op.

- Jeg elsker, hvad jeg gør, det er derfor, jeg kæmper så hårdt for at komme tilbage.

Hun står nu til at skulle kæmpe til VM i alpint skiløb, som bliver afholdt i februar i år. Her håber hun på at kunne tage guldet. Bag sig har skiløberen 77 sejre i World Cup'en.

Lindsey Vonn har mange priser i rygsækken. Hun kæmper videre for at vinde flere. Foto: AP
Lindsey Vonn har mange priser i rygsækken. Hun kæmper videre for at vinde flere. Foto: AP

Se også: Ski-babe tager første sejr efter comeback
Se også: Stjerne afslører skadens sande omfang: Så alvorligt er det
Se også: Sportsstjerne vil ikke ud af sengen: Jeg er virkelig ensom

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere