Skidronning reagerer efter sexistisk billede

Amerikanske Mikaela Shiffrin har sin egen metode til at holde de sexistiske bemærkninger fra internettes bærme ud

Mikaela Shiffrin ved, at det gør ond, når trolls på internettet er nedladende. Foto: Splash
Mikaela Shiffrin ved, at det gør ond, når trolls på internettet er nedladende. Foto: Splash

Et billede af Tayla Harris, der spiller australsk fodbold, fik i den forgangne uge voldsomt med opmærksomhed.

Det skyldes, at hun efter et spark havde benene i en sådan position, at det blev et viralt hit - og tiltrak sig et hav af ubehageligheder fra internettets klammere del.

Harris har siden fået endnu mere moralsk opbakning fra nær og fjern. Mikaela Shiffrin er blandt de mest toneangivende personer, der har taget stilling.

Ikke overraskende er den amerikanske skistjerne helt på linje med Tayla Harris, der på sin Instagram-profil under billedet skrev, at

-Min lårmuskel er okay, men det er nedladende og sexistiske kommentarer ikke.

 

Dette billede fik en masse sexistiske kommentarer med på vejen. Foto: Michael Willson/AFL Media
Dette billede fik en masse sexistiske kommentarer med på vejen. Foto: Michael Willson/AFL Media

I et interview med CNN Sport fortæller den 24-årige amerikanske skidronning, at hun selv har måttet stå model til en masse sexistiske kommentarer - men at hun har lært sig selv at ignorere dem.

- Noget, jeg sætter rigtig højt, er ytringsfrihed i alle afskygninger.

- Deres troll-agtige hater-kommentarer er nederen, de gør ondt. Det går i hjertet på dig, men samtidig er det også sådan, 'okay, de har ret til at mene det, og jeg bliver nødt til at være ok med det.'

- Det betyder ikke, at det ikke gør ondt, men sig, hvad du vil, og så vil jeg bare blive ved med at se fremad.

Det er nu ikke sikkert, at Tayla Harris har brug for rådet - eller også har hun meget hurtigt taget det til sig.

I hvert fald har Carlton-spilleren udlovet et par signerede fodboldstøvler til den, der laver den bedste imitation af hendes spark.

Og hun har faktisk allerede fundet en vinder:

Tayla Harris i det berømte øjeblik, hvor hun sender bolden afsted. Foto: Michael Willson/AFL Media/Ritzau Scanpix Anden sport Stjernen seksuelt udstillet online

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere