I februar 2019 var der VM i Østrig.
Langrendsløber Max Hauke skulle ud på 15 km foran hjemmepublikummet og familien på tribunen, men så langt kom han aldrig.
Inden da var han ved at bloddope sig selv på hotelværelset. En hemmelighed, han end ikke havde fortalt familien.
Hele verdenen ville dog straks kende til den.
- Jeg husker lyden og synet af politimanden med en maske. Han spørger: 'Er der nogen andre i rummet?'. Det er, som om tiden står stille, mens panikken sætter ind for fuld kraft, siger Hauke to år senere til norske VG.
Den nu 28-årige østriger blev taget på fersk gerning med nålen i armen, men havde stadig et håb om, at kun betjentene fik det syn.
- Politibetjenten sagde, at vi skulle skynde os, da medierne var på vej. Jeg var så bange og ville bare tale med nogen i min familie, der sad på stadion, og bede dem om at rejse.
Men videoen fra politiets razzia blev lækket, og hele verdenen så derfor, hvordan Hauke prøvede at bedrage alle ved at dope sig.
Han fortæller desuden om et løb i Davos i 2017, hvor han var langt hurtigere end konkurrenterne og måtte holde igen ned ad en bakke for ikke at vække politiets opmærksomhed.
Østrigeren fik som følge af dopingskandalen karantæne i fire år fra sporten og blev også smidt ud af politiskolen.
Taget på fersk gerning: De sværeste sekunder i mit liv
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.