Sportsbabe taler ud om bikini-krop: - Jeg skammer mig ikke

Skisportsstjerne Lindsey Vonn skammer sig ikke om at vise sig frem på stranden, selvom hun er ude af form

Styrt som dette har ikke hjulpet på Lindsey Vonns fysiske forfatning, der betød, at hun i februar valgte at stoppe sin karriere. Video: AP/SNTV

Den 34-årige amerikanske skisportsstjerne Lindsey Vonn har vundet OL-guld, VM-guld og adskillige andre medaljer. Med andre ord har hun helt styr på sin sportslige metier.

Vonn har dog også skabt et navn for sig udenfor sportens verden, hvor hun blandt andet flere gange har været med i det amerikanske magasin Sports Illustrateds kendte 'swimsuit'-udgave.

Det er hun også for tredje gang i år, men de seneste uger har ikke været nemme for Vonn, der efter en slem skade ikke har kunnet pleje sin krop med den vanlige træning. Det har tæret på selvtilliden.

Og selvom de fleste nok vil misunde hendes veltrimmede krop på trods af et par træningsfrie uger, var det alligevel en udfordring for Vonn at tage på stranden i Miami forleden med sin kæreste NHL-stjernen P.K Subban.

Hun opfordrer derfor til, at man ikke skal skamme sig over sin krop. Uanset hvordan den ser ud.

- Siden jeg blev opereret i knæet for fem uger siden, har jeg ikke kunnet træne ordentligt, og jeg har ikke haft super meget selv tillid i forhold til min krop. Sidste weekend tog jeg turen til Miami Beach uden så mange muskler, nye ar og med frit udsyn til min appelsinhud.

- Selvom jeg er helt ude af form, skammer jeg mig ikke over at gå rundt i en bikini! Når det så er sagt, så glæder jeg mig til at komme tilbage i form, og jeg er endnu mere begejstret for at vise jer, hvordan 'Lindsey i form' ser ud i det nye Sports Illustrated, skriver hun på Twitter og signerer med hashtagget #notashamed (jeg skammer mig ikke, red.)

Vonns alvorlige knæskade betød, at hun i februar valgte at stoppe sin karriere, da hun måtte sande, at hun ikke kunne fortsætte på sit hidtidige niveau.

Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix Skisport - 3. maj. 2019 - kl. 10:35 Rasende Vonn flippede ud på tilskuer

Se også: - I skal ikke se med, hvis I ikke kan lide blod

  Se også: Gør som Caroline: MMA-babe smider kludene

 

115 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere