Stjernen tæt på ny ydmygelse: Latterliggør landstrænerne

Det lunkne forhold mellem Petter Northug og landstrænerne er næppe blevet bedre efter hans Instagram-opdatering søndag

Petter Northug er en af de største og mest fotograferede sportsstjerner overhovedet i Norge. Foto: All Over Press
Petter Northug er en af de største og mest fotograferede sportsstjerner overhovedet i Norge. Foto: All Over Press

Tirsdag sætter landstræner i langrend Vidar Løfshus navn på de løbere, Norge skal have med til vinter-OL i Pyeongchang i februar.

Det er yderst sandsynligt, at han ikke finder plads til den største stjerne af dem alle hos mændene, Petter Northug.

Det er ganske enkelt ikke lykkedes den 32-årige stjerne at kvalificere sig til legene. Blandt andet på grund af sygdom og et dårligt forhold til toppen af norsk skisport.

Northug, der er kendt som en til tider kontroversiel skikkelse i sporten, har derfor tyet til de sociale medier, hvor han i den grad tager pis på Løfshus - og til dels landstræner Tor Arne Hetland.

Under profilen Jantelov1 har han postet et tv-klip, hvor en russisk journalist interviewer tre mænd på et diskotek. Samtalen er så tekstet med hjemme-komponerede norske ord, skriver Aftenposten.

Hetland: Petter skulle have været på landsholdet. Han må tilbage!

Løfshus: Han har en pointe med det

Journalist: Hvordan går det med OL-udtagelse, Vidar?

Løfshus: Vi er meget tæt på at have hele truppen på plads. Så har vi jo en skiløber fra Mosvika. Vi har vraget ham hele året. Det har været planen hele tiden. Men nu overvejer vi at give ham en reserveplads, så vi ikke får hele det norske folk mod os for evigt.

Journalist: Men har du ikke hørt, at han er blevet syg? Northug er blevet syg.

Løfshus: Hæ, syg, hvilken sygdom?

Journalist: Han har fået influenza.

TV-klippet rundes af med at 'Løfshus' danser meget glad rundt til musikken...

Det er langt fra første gang, Northug offentligt håner andre.

I november fik han flere af sine kollegaer på nakken, da han med et enkelt redigeret billede gik til angreb på landsholdsledelsen igen.

Her ses Vidar Løfshus og Tor Arne Hetland i dialog på et billede, hvor de diskuterer Northugs deltagelse i en træningslejr. I stedet for at tage ham med, bringer de en stribe mindre navne, der selvfølgelig skal med, på bordet.

Se også: Godt nyt til Danmark: Målmaskinen er skadet

Se også: Efter Noras nøgenskandale: Nu advares fodboldlandshold

Se også: EM-træner i problemer efter vanvittig indgriben

Sport og Spil Var centrum i nøgen-skandale: Hun er stærk!

31 kommentarer
Vis kommentarer