Stjernens form chokerer: Tilbudt ny sportsgren efter en time

Hun har ti VM- og OL-medaljer i langrend, men nu viser hun sig så stærk, at hun er tilbudt at være med ved de nationale mesterskaber i styrkeløft

Krista Pärmäkoski vandt OL-sølv i Pyeongchang i februar, men er inviteret til nationale mesterskaber i en helt anden sport. Foto: AP
Krista Pärmäkoski vandt OL-sølv i Pyeongchang i februar, men er inviteret til nationale mesterskaber i en helt anden sport. Foto: AP

I februar vandt hun OL-sølv i kvindernes 30 kilometer langrend i Pyeongchang og fra tidligere har hun seks VM-medaljer og tre yderligere OL-medaljer, men op til den nye sæson kommer den finske verdensstjerne Krista Pärmäkoski i endnu bedre form.

Det viste sig, da den 27-årige skiløber for nylig var hjemme i Lahti og stødte på nogle styrkeløftere.

- Der var nogle fyre, der tænkte på, hvor meget skiløbere mon kunne løfte i bænkpres, så det bestemte jeg mig for at teste, siger Pärmäkoski til Iltalehti.

Pärmäkoski med OL-sølvet i februar - efter Marit Bjørgen og før Stina Nilsson. Foto: AP
Pärmäkoski med OL-sølvet i februar - efter Marit Bjørgen og før Stina Nilsson. Foto: AP

Se også: Monsterarmen i ny VM-dragt: Som at løbe nøgen

Se også: Verdensmester havde spiseforstyrrelse: - Han kaldte mig fede gris

Der var tale om en særlig form for bænkpres - kaldet militær bænkpres, hvor man i stedet for at have fødderne i jorden holder dem op i luften.

- Jeg lavede 34 repetitioner med 40 kilo. Styrkeløftforbundet forsøgte at få mig til at stille op i de finske mesterskaber i næste uge, men jeg takkede nej, for jeg er på træningslejr her, griner den finske ski-stjerne.

Pärmäkoskis træner, Matti Haavisto, er ikke overrasket.

- Hun er blevet ekstremt stærk gennem de seneste år, siger Haavisto.

Årets World Cup i langrend indledes 24. november i finske Ruka og slutter sidst i marts i Canada, mens der sidst i februar er VM i østrigske Seefeld.

Se også: Ski-babe: Acceptér nu muskuløse kvinder

Se også: Advarsel! Stjernen deler årets klammeste sportsfoto

Sophie Fjellvang-Sølling er forsvundet fra tv-rampelyset og nu kan du få hende som tandlæge. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Ski-stjernen Sophie i karriereskift: Få mig som tandlæge

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere