Stjernens mareridt: Den værste besked

Kjetil Jansrud kom slemt til skade med sit knæ, da han i sidste uge kørte World Cup i Beaver Creek

Skræmmende billeder! Olympisk mester ender i sikkerhedsnettet. Video: Tv3 Sport

Skiløberen Kjetil Jansruds sæson på pisterne er slut, nærmest før den er begyndt.

Den tidligere OL-guldvinder i Super-G er således kommet til skade med sit knæ, og det betyder, at han blandt andet misser legene i Beijing næste år.

Det oplyser Det Norske Skiforbund.

36-årige Kjetil Jansrud afviser dog, at det samtidig er afslutningen på karrieren.

- Sæsonen er ovre, men jeg er motiveret i forhold til at gøre det arbejde, der er nødvendigt for at komme tilbage, siger Kjetil Jansrud.

Kjetil Jansrud er kommet til skade med knæet. (Arkivfoto) Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Kjetil Jansrud er kommet til skade med knæet. (Arkivfoto) Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
 

Den stærke skiløber pådrog sig en skade på korsbåndet og et andet ledbånd i knæet, da han fredag kørte et World Cup-løb i Beaver Creek i USA.

Det Norske Skiforbund oplyser, at en operation er nødvendig for at få styr på ledbåndet, mens det endnu ikke er afklaret, hvad der skal ske med korsbåndet.

Det estimeres, at Kjetil Jansrud er ude i mellem seks og ni måneder.

Nordmanden vandt guld i Super-G ved OL i Sotji i 2014. Han vandt bronze i samme disciplin fire år senere, hvor han også vandt sølv i styrtløb.

I 2019 vandt han VM-guld i styrtløb.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.