Stoppede karrieren, fik kræft og døde

Den tidligere skisportsstjerne Mona-Liisa Nousiainen er gået bort i en alder af blot 36 år

I en lang række år var Mona-Liisa Nousiainen langrendsløber på allerhøjeste niveau for Finland.

Efter at have misset vinter-OL i 2018 valgte hun at stoppe karrieren, men livet efter elitesport blev ingen nem omgang for finnen, der kort efter fik konstateret kræft.

Og nu i en alder af blot 36 år er hun gået bort.

Det bekræfter det finske landshold.

'Livet er så uretfærdigt. I går (mandag, red.) mistede vi vores mangeårige kollega Mona-Liisa Nousiainen til alvorlig sygdom. Vi vil savne den mest positive og glade atlet, ven og mor. Vores største kondolencer går til hendes familie og venner,' skriver de på Instagram.


Også en tidligere rival - polske Justyna Kowalczyk - er chokeret over dødsfaldet.

- Jeg har ingen ord. Det er forfærdeligt tragisk, skriver hun på Twitter.

Desværre virkede Nousiainens skæbne uundgåelig ifølge Mika Kumala fra det finske forbund.

- Det var ventet. Vi vidste, at hun havde det dårligt. Hun har kæmpet længe. Hun var utrolig populær og altid meget venlig. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan sige en dårlig ting om hende, siger han til Expressen.

Mona-Liisa Nousiainen fik i 2010 en datter med en anden finsk skisportsstjerne, Ville Nousiainen, og familien beder nu om ro i den svære tid.

Se også: Tour-stjerner floppede: Ekspert afslører vild årsag

Rosenborg er brændt inde med Nicklas Bendtner, der næppe er så brandvarm, som klubben gav udtryk for i maj. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Skandinavien - 30. jul. 2019 - kl. 12:03 Persona non grata i hele verden: - Bendtner er en skandale
20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere