Superstjerne afslører sin forbrydelse: Løj om skandalen for politiet

Den norske skiløber Petter Northug erkender i en ny bog, at han løj for politiet om sin spritkørsel i 2014

Petter Northug på et pressemøde umiddelbart efter han blev idømt 50 dages fængsel. Foto: AP
Petter Northug på et pressemøde umiddelbart efter han blev idømt 50 dages fængsel. Foto: AP

Norske Petter Northug er en kontroversiel fyr. Det kan der vist næppe være delte meninger om.

Skiløberens generalieblad toppede i oktober 2014, da han blev idømt 50 dages fængsel for at smadre sin Audi A7 ind i et autoværn i fuld tilstand et par måneder tidligere.

I sin nye selvbiografi, 'Min historie', løfter 32-årige Northug lidt mere af sløret for, hvad der skete den skæbnesvangre nat - og om den løgn han stak politiet efter ulykken. Det skriver NRK.

'Jeg ville bare ud fra politistationen. Jeg ville hjem og lægge mig. Så jeg tænkte, at det letteste - det som fik mig hurtigst ud derfra - var at sige, at jeg ikke kørte', skriver han.

Men det var Petter Northug, der sad bag rattet i en ordentlig brandert. Og den dårlige samvittighed ramte da også så hurtigt, at han bad sin manager køre tilbage til stationen, allerede da de var på vej væk.

'Vi må vende, sagde jeg. Jeg må fortælle dem sandheden. Det var mig, der kørte bilen', skriver han om samtalen med manager Are Langås.

Artiklen fortsætter under billedet.

Petter Northug var senest i vælten tidligere på året, da han afslørede navnet på en voldtægtsmistænkt fodboldspiller i den norske Eliteserie. Et navn, der ellers blev holdt hemmeligt. Foto: AP
Petter Northug var senest i vælten tidligere på året, da han afslørede navnet på en voldtægtsmistænkt fodboldspiller i den norske Eliteserie. Et navn, der ellers blev holdt hemmeligt. Foto: AP

Se også: Stjerne i problemer: Afslørede fodboldspiller i voldtægtssag

Promille på 1,65
Petter Northug fortæller i bogen, at han havde drukket tæt med to kammerater i Mosvik et par timer nord for Trondhjem. Northug havde angiveligt lagt sig til sove, men blev vækket af en af kammeraterne.

Efter vækningen var han efter eget udsagn træt og irriteret, og derfor besluttede han at køre hjem trods en promille, der senere viste sig at være 1,65. Temmelig meget over de tilladte 0,2 i Norge.

Køreturen forløb da heller ikke efter planen.

'Mit hoved kastes fremover og ryger ind i rattet og forruden. Alt bliver sort. Men jeg kan ikke huske det. Jeg ved det, fordi de senere fandt noget af mit pandehår siddende fast i forruden', skriver han om ulykken.

Det var vennen, der opfordrede ham til at forsvinde fra bilen. Så det gjorde han. Løb hjem i sin egen seng og lod som ingenting, indtil to politimænd vækkede ham i sengen om morgenen. De sendte ham på skadestuen, inden han havnede i en isolationscelle på grund af mistanken om spritkørsel.

I oktober 2014 blev Petter Northug straffet for episoden med 50 dages fængsel og en bøde på 185.000 kroner. Det blev dog aldrig til en tur bag tremmer. Fængselsstraffen blev afsonet med fodlænke, som han blandt andet måtte iføre sig under VM i 2015.

Petter Northug skabte furore, da han droppede det norske landshold for at køre solo - blandt andet for bedre art kunne udnytte sine kommercielle muligheder. Foto: AP
Petter Northug skabte furore, da han droppede det norske landshold for at køre solo - blandt andet for bedre art kunne udnytte sine kommercielle muligheder. Foto: AP

Se også: Mystisk og ukendt sygdom: OL-stjerne tog ti kg på - på et døgn

Steven de Jongh fejrer Alberto Contadors sejr i Giro d'Italia i 2015, da de begge var tilknyttet Team Saxo-Tinkoff. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 16. okt. 2018 - kl. 08:31 Mystisk forsvinden satte cykelverdenen i brand: - Alting gør ondt lige nu

Youssef Toutouh har måtte acceptere, at de glæde løndage i FCK er slut. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Superligaen indefra: AGF-scoop tager kæmpe løndyk

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere